TV: Isaac og co. leverede varen

Fornemt: Kørte sejren i hus i slutminutterne

Isaac Garbia gør det til 3-0 for værterne. Foto: Adam Kristoffersen
Isaac Garbia gør det til 3-0 for værterne. Foto: Adam Kristoffersen

Rygaards Skole og Hellerup Skole mødte op til et solbeskinnet B1903-anlæg på Lyngbyvej, og begge mandskaber var ladt op til en begivenhedsrig affære.

Se kampfakta her.

Det skulle dog ret hurtigt vise sig, at det var hjemmeholdet fra Rygaards Skole, der var stærkest. Efter blot tre minutters spil bragte Rygaards Skole sig foran 1-0, da et flot gennemspillet angreb endte for fødderne af den super farlige Isaac Garbia, der med stor sikkerhed bankede bolden forbi en sagesløs Marcus Ytting i Hellerup-målet.

Efter målet satte værterne sig for alvor på opgøret. Det ene angreb efter det andet bølgede ned mod gæsternes mål - kun godt keeper-spil af Marcus Ytting forhindrede i denne fase yderligere scoringer til værterne.

Klar til kamp. Foto: Adam Kristoffersen
Klar til kamp. Foto: Adam Kristoffersen

Kæmpe mulighed
I kampens 20. minut var de fremmødte tilskuere vidner til et dramatisk højdepunkt. Først var det Hellerup Skole, der af flere omgange blottede sig defensiven, men heroisk forsvarsspil af Cameron Larsen forhindrede gæsterne i komme på tavlen.

For at gøre ondt værre for gæsterne gik der ikke mere end 30 sekunder, før hjemmeholdet fik et frispark på kanten af feltet. Et fremragende spark, som Ytting i målet fik hånden på - og slog den op på overlæggeren, men Dhruv Mehrotra fulgte op og fordoblede Rygaards Skoles føring. En hård skæbne for Hellerup Skole, der var kommet bedre med - og havde muligheden for at komme tilbage i kampen i denne periode.

Se også: Trak det længste strå

Klar tale
I pausen var budskabet klart i Hellerup-lejren.

- Hvis vi scorer til 1-2, så vinder vi. For så bliver de andre bange, lød det fra gæsternes træner, der også understregede vigtigheden i at vinde andenboldene.

- Vi skal have midtbanen med frem, så de kan sparke returboldene i mål, sluttede han sin peptalk til drengene.

Hos hjemmeholdet var der sjovt nok heller ikke tilfredshed at spore - trods en 2-0-føring.

- Spil nu bolden noget hurtigere - i varmer den alt for meget, sagde Rygaards Skoles træner og fortsatte:

- Vi fører kun 2-0. Vi skal score flere mål, hvis vi skal være sikre på at vinde, var hans sidste ord i pausen.

Stor chance til værterne fra Rygaards Skole. Foto: Adam Kristoffersen
Stor chance til værterne fra Rygaards Skole. Foto: Adam Kristoffersen

Se også: Oscar overalt på banen

Kørte sejren sikkert hjem
I anden halvleg spillede Rygaards Skole meget kontrolleret, selvom Hellerup Skole havde overtaget. De formåede dog ikke at nedbryde værternes gode defensiv. Derfor var det meget naturligt, at vi skulle helt frem til kampens sidste minut, før hjemmeholdet på to kontramål af Isaac Garbia lukkede kampen.

Og med kampens sidste spark kunne han lukke kampen til 4-0. Dermed fik den store Rygaards-profil sit hattrick. Isaac Garbia er dermed oppe på hele seks mål i turneringen efter blot tre kampe. Ganske imponerende. 

Se Isaac Garbias scoring til 3-0 her:

Se også: TV: Super Sarah sikrede sejr

En hvis Hr. Delaney
Hos hjemmeholdet, var der tre spillere, der i den grad sprang i øjnene.

Midterforsvareren Cameron Larsen, angriber Isaac Garbia med tre kasser, men dagens bedste var nu alligevel midtbanespilleren Thomas Martin, der lignede en hvis Hr. Delaney med hårdt arbejde, saftige tacklinger og nogle gode pasninger.

Han var en fornøjelse at følge. Symptomatisk for hans indsats blødte han fra begge knæ, da han fik overrakt fidusbamsen.

Gæsternes Marcus Ytting havde en hård dag på kontoret. Foto: Adam Kristoffersen
Gæsternes Marcus Ytting havde en hård dag på kontoret. Foto: Adam Kristoffersen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere