Annonce:
Annonce:

TV: Kæmpede deres besøgstid

Chancefest: De to målmænd havde stor betydning for kampen

Der danses fodboldballet. Foto: Bo Nielsen
Der danses fodboldballet. Foto: Bo Nielsen
Annonce:

Det var to friske hold, der var mødt op i Vanløse Idrætspark i strålende solskin. Skolen på Nyelandsvej kom med en 5-0 sejr i bagagen og var klar til at ride på sejrsbølgen. Hjemmeholdet Kirkebjerg Skole var ændret på seks pladser i forhold til deres første kamp og måtte blandt andre undvære deres bedste mand, så de var spændte på, hvordan det ville gå i denne kamp i anden runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

TV: Målene lod vente på sig

Hurtige scoringer
Begge hold startede godt og aggressivt, og det var tydeligt, at der på begge hold var gode boldspillere.

Efter fire minutters spil kom den første afslutning. Det var hjemmeholdets Sebastian Marfeldt, der opfangede en dyb stikning i udeholdets felt, og han kunne score sikkert til 1-0. God start for hjemmeholdet.

Annonce:

Udeholdet slog hurtigt tilbage. Et par minutter efter de var kommet bagud, fik de tilkæmpet sig deres første hjørnespark. Alexander sendte en perfekt bold indover, og Sofus kunne stige til vejrs og dirigere bolden sikkert i nettet. Så stod det lige igen, 1-1.

TV: Kong-kalle tog kirsebærerne

Kampen om midten
Så fulgte en lang periode, hvor der blev kæmpet bravt på midten af banen. Begge holds spillere viste gode tekniske detaljer, men den udmøntede sig ikke i nogle store målchancher. Dem, der var, tog Jakob og Kalle sig af i hver sin ende.

Måske var det fordi, at det var for svært at bryde igennem, at Victor fra hjemmeholdet tog et vildt langskud midt i halvlegen. Han havde set, at Jakob stod lidt ude af udeholdets mål, og så sparkede han direkte fra midten af banen. Bolden gik dog lige akkurat over mål.

I den anden ende af banen lavede Besim et knaldhårdt indlæg, som Emil fik rettet af og tvang dermed Kalle ud i en fantastisk redning, som endte med et hjørnespark til Nyelandsvej.

Annonce:

I 17. minut havde hjemmeholdet en god kontramulighed, men Noah blev bremset hårdt. Det udløste et frispark lige uden for feltet. Emils skud blev afværget i første omgang, men riposten gik lige ud til Sebastian, der helflugtede bolden i kassen til 2-1. Fantastisk mål.

- Jeg så bare bolden, og så huggede jeg bare til den, udtalte Sebastian.

Lektier på sidelinjen

Troede på det
Resten af halvlegen var der mange tætte dueller, men det var som om, at hjemmeholdet fik spillet sig lidt bedre ud af situationerne.

Udeholdet var dog stadig farlige på deres omstillinger og skabte to gode chancer til sidst. Først var de næsten igennem hjemmeholdets forsvar, men en af de nye hos hjemmeholdet, Lecroy, kom stærkt tilbage og fik blokeret. Kort efter tog Ramazan sig en super dribletur, der skulle være endt med en udligning for udeholdet.

Pausesnak hos hjemmeholdet. Foto: Bo Nielsen
Pausesnak hos hjemmeholdet. Foto: Bo Nielsen
 

Gæsternes målscorer var fortrøstningsfuld i halvlegen.

- De fører 2-1 desværre, men jeg tror, vi har dem i anden halvleg. Hvis vi dribler mindre og spiller mere, så tager vi dem, udtalte Sofus.

Hør fra Sofus her:

TV: Frem og tilbage

Annonce:

Masser af action
Udeholdet kom ud som lyn og torden til anden halvleg. Allerede i andet minut var det igen Ramazan, der var på spil. Han brød alene igennem, men denne gang endte hans afslutning tæt forbi.

Udeholdet fik også spillet sig godt igennem i højre side, men indlægget fik lov at sejle hele vejen igennem, uden at der kom nogen på og afsluttede.

Så vågnede hjemmeholdet op. De spillede nu rigtig godt i denne periode og var meget tæt på at bringe sig yderligere foran, men endnu en god aktion fra Jakob holdt hjemmeholdet fra at score.

Hjemmeholdet sad nu på kampen og producerede flere chancer. Victor afsluttede på stolpen. På det efterfølgende angreb gik det så galt for udeholdet.

Sebastian sled sig igennem forsvaret og scorede fladt til 3-1 for hjemmeholdet.

Der bides negle hos udeholdet. Foto: Bo Nielsen
Der bides negle hos udeholdet. Foto: Bo Nielsen

TV: Fortsat uden mål imod

Kæmpede til det sidste
Nu så det svært ud for gæsterne, men de havde bestemt ikke givet op. Med 10 minutter igen af kampen fik de et hjørnespark. De pressede godt på. Desværre for dem endte bolden dog på stolpen, og hjemmeholdet kunne ånde lettet op.

Annonce:

Resten af kampen var udeholdet mest boldbesiddende dog uden, at de blev rigtig farlige, selvom deres træner Rasmus piskede dem fremad fra sidelinjen. Selv med afslutninger fra både Lowis og Alexander kom der altså ikke flere scoringer i kampen.

- God kamp og god fight. Vi spiller godt, på trods af vi har fem-seks nye spillere med. Nu er videre til næste runde og klar til at give et nyt hold lammetæv, lød det optimistisk fra Emil, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Hør fra Emil her:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: