TV: 'Kaptajnen' gik forrest foran 1500 tilskuere

Stærk leder: Der sidder et stort fighterhjerte i Tugay Turan

Tugay Turan i en af rigtig mange dueller i kredsfinalen - oftest med ham som vinder. (Foto: Henrik Schou)
Tugay Turan i en af rigtig mange dueller i kredsfinalen - oftest med ham som vinder. (Foto: Henrik Schou)

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Så fik vi set det med. Godt nok er Ekstra Bladet Skolefodbold jo verdens største skoleturnering, meeen alligevel. På de smalle gader ved Frederiksberg Stadion skabtes trafikkaos, da mere end 10 busser skulle sætte glade tilskuere af til kredsfinalen i København mellem Nyager Skole og Peder Lykke Skolen.

Ingen af de to skoler hører hjemme på Frederiksberg, men på grund af den store interesse for at se kampen, var den store finale nødt til at blive rykket til nærmeste stadion, som kunne leve op til kravene. Her spilles normalt kun Danmarksserie-kampe, hvor kun få ser med.

Det var derfor en hamrende flot og stensikker års-rekord på hele 1500 ellevilde tilhængere, da pladsen i forårets kvartfinaler skulle findes i Ekstra Bladet Skolefodbold.
Galleri: Nyager Skole - Peder Lykke Skolen

Tugay fik arbejdet sig mere og mere ind i kampen og især trukket de andre med. (Foto: Henrik Schou)
Tugay fik arbejdet sig mere og mere ind i kampen og især trukket de andre med. (Foto: Henrik Schou)

TV: Vild kulisse til slaget om København
Fair fight med lidt til begge sider
De to hold kunne således hverken klage over opbakning eller det dejlige vejr. Super rammer for en så vigtig kamp. Bortset fra kunstgræsset, der fjerner langt de flestes lyst til forsøg på glidende tacklinger. Men ellers var det eneste kunst ved kampen nu ellers græsset. Kønt var det ikke, men de gik til den. Ikke over stregen, dejligt at se, men der kom mange kramper, blå mærker og med sikkerhed tunge stænger de næste dage.

Holdene havde en halvleg hver, hvor Nyager klart sad på starten. Især den vanvittigt kæmpende Burak Saltimis, der var overalt på banen. Han fightede, som var hans liv på spil og ejede luftrummet i sikker stil. Helt fortjent fik han også udbytte af den fremragende start og kunne bringe sit hold foran i det femte minut efter først at have forsøgt med hovedet. Den flot placerede bold blev reddet på stregen i det modsatte hjørne af keeperen, men kom ikke helt væk, så Burak udnyttede det usikre forsvar og en alt,alt for passiv målmand inde på stregen til at score fortjent. Det rystede gæsterne, og Nyager kunne og burde have lukket og slukket med et par kasser mere. De havde chancerne til det.

Først det super flotte hovedstød fra Burak (lilla nummer fire) helt ovre i modsatte side af målmanden med fart på. (Foto: Henrik Schou)
Først det super flotte hovedstød fra Burak (lilla nummer fire) helt ovre i modsatte side af målmanden med fart på. (Foto: Henrik Schou)

KUN på grund af held får Peder Lykke reddet på stregen. (Foto: Henrik Schou)
KUN på grund af held får Peder Lykke reddet på stregen. (Foto: Henrik Schou)

Men helt fair fik Burak lov fortjent at bringe sit hold foran 1-0 i det usikre forsvar og med et spark, som keeperen burde have taget frem for at stå inde på stregen. (Foto: Henrik Schou)
Men helt fair fik Burak lov fortjent at bringe sit hold foran 1-0 i det usikre forsvar og med et spark, som keeperen burde have taget frem for at stå inde på stregen. (Foto: Henrik Schou)

TV: - Håber de andre vinder turneringen
Men efter pausen havde Amager-gutterne fået noget stærk pause-te, for nu ville de også lege med. Og nu var det pludselig deres kamp. Ikke på noget tidspunkt blev der afleveret mere end tre-fire gange indenfor holdet, uden de andre fik den. Det var ens for begge hold, der havde en tårnhøj fejlmargin. Men Peder Lykke ville det mere, de gav sig mere.

Så helt fortjent kom udligningen til 1-1 også. Endda af den indskiftede Hassan Abdul-Hussein, der ligesom Burak naturligvis var bløde om hjertet over de mange tilskuere og huskede at løbe hen og hylde dem for deres opbakning. Super god stil af begge målscorere. Det var jo lidt koldt at sidde stille i skyggen i slutningen af november. Men på skift fik hver halvdel af tribunen lidt at varme sig på med en scoring til hver side.

Abdul sender hjerter ud til de mange, mange fans efter målet til 1-1, der havde taget turen fra Amager. (Foto: Henrik Schou)
Abdul sender hjerter ud til de mange, mange fans efter målet til 1-1, der havde taget turen fra Amager. (Foto: Henrik Schou)

Helt fra Amager for at bakke op om deres helte - stærkt gået! (Foto: Henrik Schou)
Helt fra Amager for at bakke op om deres helte - stærkt gået! (Foto: Henrik Schou)

TV: Super-sub'en vendte kampen
Brændte kæmpe chancer
En af de tydelige årsager til forvandlingen hos gæsterne var anfører Tugay Turan. Under pausesnakken brugte han mest tid foran spejlet, her var det i stedet Lauge Persson, der var den talende. Ude på græsset viste Tugay dog, hvorfor han har det ærefulde armbind på.

- Vi vidste, de ville komme fra start. Vi havde jo læst om hinanden på Ekstra Bladet. Men ikke så hårdt. Og vi var ikke rigtig tilstede på en måde. Jeg prøver som anfører at ruske dem i gang der efter pausen. Det lykkedes jo også, kommer det med et smil fra Tugay.

- Vi var også bagud i semifinalen. Så vi var aldrig bange, vi skulle nok få scoret de nødvendige mål.

De to mål blev dog de eneste, så vi måtte endnu en gang ud i forlænget spilletid. Den er der meget lidt pænt at sige om, der skete stort set intet, drengene faldt på stribe med kramper og skiftede ud igen og igen.

- Der var alt for mange fejlafleveringer i dag. Der skal bedre adresse på, lød den ærlige analyse fra anføreren, der var vigtig for sit hold i anden halvleg og den forlængede spilletid til at holde humøret oppe. 

Han kom også selv frem til mindst tre-fire store chancer, der burde være scoret på.

Målet er helt frit i den anden side, men Tugay skyder forbi i målmandens side. (Foto: Henrik Schou)
Målet er helt frit i den anden side, men Tugay skyder forbi i målmandens side. (Foto: Henrik Schou)

Av, av og mere av for en afbrænder. (Foto: Henrik Schou)
Av, av og mere av for en afbrænder. (Foto: Henrik Schou)

En chance mere lidt senere. God plads og frit skud på en ikke så sikre målmand. Også misset chance. (Foto: Henrik Schou)
En chance mere lidt senere. God plads og frit skud på en ikke så sikre målmand. Også misset chance. (Foto: Henrik Schou)

Hør ham ærligt fortælle om de store afbrændere her:

Fuske-fusser
De kæmpe chancer burde have forhindret den efterfølgende afgørelse fra den berømte plet. Men sådan måtte det gå, når Tugay ikke ville score. Det var han også selv frustreret over efter kampen.

Holdene scorer på skift, men Peder Lykkes sidste skanse får desværre lov at snyde ved hvert eneste spark, hvor han har forladt sin linje og trådt ud i feltet længe før sparket. Billederne viser tydeligt, hvordan han stjæler sig til en meter til halvanden igen og igen. Det er med til at gøre ham selv større og de mulige vinkler at score i meget mindre. Se bare her:

Det kunne de se nede i den modsatte ende....direkte snyd og omgåelse af de klare regler om at blive på stregen. Se, hvor langt han er ude. (Foto: Henrik Schou)
Det kunne de se nede i den modsatte ende....direkte snyd og omgåelse af de klare regler om at blive på stregen. Se, hvor langt han er ude. (Foto: Henrik Schou)

Her en redning i den side, hvor han ved at gå ud i feltet så tidligt, har gjort hullet at skyde i langt mindre. (Foto: Henrik Schou)
Her en redning i den side, hvor han ved at gå ud i feltet så tidligt, har gjort hullet at skyde i langt mindre. (Foto: Henrik Schou)

Trods en påtale fra linjedommeren få meter fra ham efter første spark fik han lov at fortsætte med at snyde. Trist, nu der er dommertrio på i kredsfinalerne. Han var dog ikke så slem som ham i årets anden kredsfinale i det nordlige Jylland, hvor vi nåede ud i 19 straffespark, som efterfølgende blev døbt 'Snydepelsen' af Ekstra Bladet. Rigtig mange målmand forsøger med den finte. Går den, så går den. Det er op til dommeren at fange fejlen.

Sidste spark havde totalt udplaceret Peder Lykke-keeperen, men ramte stolpen og gik ud igen. Så var 5-4-sejren hjemme sammen med pladsen i kvartfinalen til april.

Sejren endelig hjemme efter 80 minutters spil og straffespark. Peder Lykke i jubelrus. (Foto: Henrik Schou)
Sejren endelig hjemme efter 80 minutters spil og straffespark. Peder Lykke i jubelrus. (Foto: Henrik Schou)

Se det dejlige smil på målmanden i midten - mon han nyder de mange krammere...??(Foto: Henrik Schou)
Se det dejlige smil på målmanden i midten - mon han nyder de mange krammere...??(Foto: Henrik Schou)

TV: Intenst og dramatisk slag om København
Plads til forbedringer før kvartfinalen
Hver dag vælger Ekstra Bladet profilen fra det vindende hold, der får et øgenavn, som de bærer med sig til kvartfinalerne i april. Det kan nogle gange være svært at finde på det helt rigtige, det var det ikke med Tugay Turan, der fremover hedder: 'Kaptajnen'.

Han er nemlig præcis som på et skib, hvor kaptajnen er den sidste, der forlader skibet, før det synker. Han bringer alle i sikkerhed først.

- Jeg elsker at være anfører og bliver glad, når det går godt. Men jeg tager den også på mig, hvis det går galt. Jeg kan godt lide at tage en for holdet. Både i medvind og modvind.

'Kaptajnen' beskytter sin bold godt. (Foto: Henrik Schou)
'Kaptajnen' beskytter sin bold godt. (Foto: Henrik Schou)

Smukt formuleret af den 15-årige, der til daglig spiller i Farum Boldklub. Det giver en del transport frem og tilbage til Amager, men han har også kun gået på Peder Lykke i godt et års tid.

- Jeg har spillet i Farum, siden jeg var fem år gammel. Det ville jeg blive ved med, så jeg får kørt en del i bus og tog.

I de yngre år gik han på Furesø Privatskole og spillede naturligvis også med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Deres traditioner for sejre er dog ikke som dem hos Peder Lykke. De ryger som regel ud efter en kamp. Det gjorde de også for tre år siden, hvor Tugay i første runde var med som angriber i en 0-12 kamp.

I år er det efter syv kampe blevet til fem scoringer af ham i holdets 28-8 målscore. Ikke ligefrem en skræmmende score og et tegn på et forsvar med plads til forbedringer - både hos keeperen og de fire bagude - som vi også kunne se det i kredsfinalen.

Hans helt egen efterligning af hans favoritspiller Felipe Melo efter scoringen på straffe. (Foto: Henrik Schou)
Hans helt egen efterligning af hans favoritspiller Felipe Melo efter scoringen på straffe. (Foto: Henrik Schou)

Jeg løfter pokalen til sidst
'Kaptajnen' har let til smil. Mange kommer også og siger tillykke med sejren. Men selv er han ikke helt tilfreds endnu:

- Jeg har drømt om at spille Ekstra Bladet Skolefodbold, siden jeg var helt lille. Hvor jeg så de store spille på skolens hold, husker han tilbage og fortsætter:

- Og så at stå her i dag med en guldmedalje om halsen og især anførerbindet gør drømmen komplet. Eller næsten.

For komplet er det ikke, kommer han i tanke om:

- Vi kan stadig blive endnu bedre. Og vi har ikke rigtig vundet noget, før vi står i Odense ved finalen og løfter den store vandrepokal. Eller...jeg løfter pokalen, storsmiler han.

For det er jo rigtigt nok. Det er anføreren, som får pokalen overrakt og skal løfte den til publikums vilde jubel. De billeder kører helt tydeligt på hans nethinde allerede, selv om kampene er til april.  Præcis som ved finalerne i de europæiske turneringer, som han ser en hel del. Desværre går det ikke så godt for tiden for det helt store favorithold Galatasaray, som han følger meget tæt.

- Nu er der terminsprøver og projekt-opgaver den næste tid, det her har taget meget af vores skoletid. Så til marts tager vi fat på træningen igen og skal have talt om de ting, vi kan gøre bedre.

Noget af det starter ved ham selv. For enden af det højre ben, faktisk:

- Jeg burde have afgjort den selv meget tidligere. Så jeg er super lykkelig over at stå her nu som vinder til sidst. Både for mig, men især for holdet.

Sådan taler en ægte anfører. Sådan taler 'Kaptajnen'.
Sådan gik finalerne i Odense

Hånden i vejret fra 'Kaptajnen', der også under jubelscenerne går forrest. (Foto: Henrik Schou)
Hånden i vejret fra 'Kaptajnen', der også under jubelscenerne går forrest. (Foto: Henrik Schou)

Galleri: Nyager Skole - Peder Lykke Skolen
En af Tugays mangler er i hovedspillet og hans teknik, hvor andre på holdet er højere og bedre teknisk. (Foto: Henrik Schou)
En af Tugays mangler er i hovedspillet og hans teknik, hvor andre på holdet er højere og bedre teknisk. (Foto: Henrik Schou)

TV: - Håber de andre vinder turneringen
Der blev fightet om alle bolde i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Der blev fightet om alle bolde i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Galleri: Nyager Skole - Peder Lykke Skolen

Peder Lykke Skolen bookede billet til kvartfinalerne