TV: Klasse-keeper stoppede Okore og co.

Hani blev helt: Okore forsvarede godt, men da det skulle afgøres på straffespark, blev Hani den store

Kevin Okore, lillebror til Jores Okore, i løbeduel i dagens kamp. (Foto: Lars Preben Jensen)
Kevin Okore, lillebror til Jores Okore, i løbeduel i dagens kamp. (Foto: Lars Preben Jensen)

Det Kgl. Vajsenhus havde valgt at 'sælge' hjemmebanefordelen til Peder Lykke Skolen i dagens opgør.

— Vi har ikke været helt tilfredse med banerne i Fælledparken, Det Kgl. Vajsenhus' træner Mats.

— Så nu er vi her og er klar. Det var lidt besværligt at komme hertil og jeg håber vores tilskuere kan finde det.

Begge skoler har i nyere tid aldrig været så langt i Ekstra Bladets skolefodboldturnering, som de er nu.

Se kampfakta her

Træner Mats indrømmede da også, at de havde måttet bruge en smule hjælp, for at nå så langt. Men heldet forfølger jo de dygtige.

— Vi har været heldige i nogle af de tætte kampe. Vi har et godt hold bestående af gode boldspillere med en vis erfaring. Og så har vi holdets anfører Erikas, der er god til at hive de andre op i modgang.

— Drengene har stor respekt for dagens modstander, som vi har læst en del om på nettet.

Til tider var der trængsel i felterne i dagens kamp. (Foto: Lars Preben Jensen)
Til tider var der trængsel i felterne i dagens kamp. (Foto: Lars Preben Jensen)

Se også: Havde læst på lektien
Se også: TV: Kongelig affære

Fremtidens hold
Peder Lykke Skolen har som træner Søren Svendsen, som gennem tiderne har dømt mange Ekstra Bladet skolefodboldkampe.

— Vi har et godt sammenspillet hold med mange kloge spillere. På vores vej har vi ikke haft nogle nemme kampe. Vores styrke er kollektivet. Vores bagkæde er virkelig gode med Mohamed, Frederik, Marius og Claudio. Og oppe foran er der Troels, Enes og Lauge, der scorer mål. Og så har vi en rigtig anfører i Enes.

— Vi fik desværre et rødt kort i sidste kamp og må undvære Hassan på midten. Men så er der en af udskifterne, der får chancen i dag.

På sidelinjen var den nu pensionerede lærer Ole P. Ole har siden han gik på pension fulgt Peder Lykke Skolens hold.

— Da jeg så disse drenge spille fodbold i frikvarteret som 1. klasser, tænkte jeg: Her har vi det næste superhold.

Peder Lykke Skolen blev i 2003 slået ud i niende runde af Udd.cen Nygård på straffespark.

Se også: TV: Turbo Troels

Gang i målscoringen i anden halvleg
Dagens kamp blev ikke den store velspillende kamp. Begge forsvar havde et godt greb om modstanderne, og i første halvleg var der heller ikke så meget at lave for de to målmænd Hani Mekke og Enzo Callegaro.

— Vores spil fungerer ikke i dag, der er ikke noget flow i det, lød det fra Peder Lykkes træner Søren.

Pausestillingen var derfor 0-0.

Der bliver trykket af. (Foto: Lars Preben Jensen)
Der bliver trykket af. (Foto: Lars Preben Jensen)

Blandt tilskuerne var der da også nogle, der allerede forudså, at kampen ville gå i straffespark.

Anden halvleg startede som første halvleg sluttede, men efter fem minutter kom der lidt gang i den. En tilfældig bold blev spillet indover. Vajsenhusets forsvar sov lidt og fik ikke clearet bolden og ud af ingen ting dukkede Peder Lykke-topscorer Troels Poulsen op og bragte Peder Lykke på 1-0.

Peder Lykke blev ramt af et gult kort og det gav Vajsenhuset blod på tanden. De pressede mere og mere på, uden dog at komme frem til de store chancer. Men lige inden Peder Lykke blev fuldtallige, fik Vajsenhuset et frispark på Peder Lykkes banehalvdel i højre side.

Bolden blev sendt højt indover i feltet. Her gik målmand Hani Mekke totalt fejl af indlæget og derfor kunne Mattheo Clifford på hovedstød udligne til 1-1.

Kampen skulle nu afgøres på straffespark.

Se også: Fejrede mål som Melo

Hani blev helt
Her trak Peder Lykke det længste strå, da målmand Hani nappede hele to forsøg. Han løb både med fairplay-håndklædet og fidusbamsen.

— Min træner i AB Tårnby har lært mig, at jeg først skal gå et lille skridt til venstre og så kaste mig til højre, fortalte Hani efter kampen.

— Da ham den høje nr. 17 skulle skyde (Jean-Luc Kasongo, red.) kiggede han hele tiden til min venstre side og jeg tænkte: Han prøver at få mig til at gå til venstre, men så gik jeg til højre og tog den.


Efterfølgende kunne Tunc Tiryakioglu score det afgørende mål til slutresultat 5-3.

Peder Lykkes næste modstander er endnu ikke fundet. Det bliver vinderne af fredagens kamp, som står mellem Højdevangens Skole og Brønshøj Skole.

— Jeg håber vi skal møde Højdevangen, så vi kan få et kæmpe lokalbrag og så kender vi også nogle af dem. Blandt andre Niklas Bondo og deres angriber Hung. Og jeg håber vi kan få fri på fredag, så vi kan se kampen.

Da både Peder Lykke og Højdevangen deler hjemmebane i Sundby Idrætspark, var netop Højdevangens Hung blandt tilskuerne.

— Tro mig, vi smadrer dem (Peder Lykke, red.), hvis vi går videre på fredag.

Hung så med fra sidelinjen. (Foto: Lars Preben Jensen)
Hung så med fra sidelinjen. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Lillebror Okore
Hos Vajsenhuset var det Kevin med det kendte efternavn Okore, der løb med fidusbamsen.

Kevin deler sit forsvarstalent med andre i familien. Vi fangede Kevin efter kampen.

— Jores (Okore, landsholds- og Aston Villa-spiller, red.) er min storebror.

— Jeg er ikke skuffet over at vi er ude af Ekstra Bladets Skolefodboldturnering. Jeg havde håbet på at vi vandt, men det var et ok resultat.


Hør også helten Hani fortælle: