TV: Kom ind med x-factor

Med til at gøre udslaget: Helena Jankovska leverede en flot præstation, da hun blev skiftet ind

Helena Jankovska var hele tiden et skridt foran sin modstander. Foto: Lars Preben Jensen
Helena Jankovska var hele tiden et skridt foran sin modstander. Foto: Lars Preben Jensen

Mandag stod den på et dobbeltopgør i Ekstra Bladet Skolefodbold. Katrinedals Skole tog imod Bellahøj Skole.

Først var det pigernes tur. Hos Bellahøj Skole var Ekstra Bladet Skolefodbolds topscorer med sine 17 mål Rosa Horskjær med.

Se kampfakta her.

TV: Rosas målshow: 17 mål i én kamp

Havde læst på lektien
Lad det være sagt med samme. Rosa kom ikke på måltavlen i dag, med hun spillede en god kamp. Selvom hun ikke scorede i dag, havde hun stor andel i Bellahøjs sejr.

Katrindals forsvar havde læst på lektien angående Rosa. Hun var konstant omgivet af modstandere. Kun to sølle afslutninger blev det til fra Rosa, og begge skud gik forbi målet.

Rosa med en af sine afslutninger. Foto: Lars Preben Jensen
Rosa med en af sine afslutninger. Foto: Lars Preben Jensen

Men hos Bellahøj var der heldigvis andre, der tog over. Fra start viste Camille Brandt sin farlighed. Camille var meget pågående i sit spil og var hele tiden en trussel for Katrindal-forsvaret. Det var også Camille, der åbnede festen med sit mål til 1-0 efter otte minutter.

Camille tog et godt træk forbi sin direkte modstander og scorede fladt i det modsatte hjørne.

Løb ind i lussing

Kæmpede bravt
Resten af halvlegen foregik det meste spil på Katrinedals banehalvdel.

Men det godt kæmpende Katrinedals forsvar holdt helt Rosa og Camille fra fadet med mål. I Katrinedals forsvar var det især Nanna, Mathilda og Wilma, der blev lagt mærke til.

Camille og Nanna i nærkamp. Foto: Lars Preben Jensen
Camille og Nanna i nærkamp. Foto: Lars Preben Jensen

Alle forventede, at nu måtte 2-0-målet snart komme. Men bolden endte hos den hurtige Marie, som løb fra forsvaret i højre side og afsluttede.Målmand Josefine halvklarede forsøget, men riposten endte hos Ella, som udlignede til pausestillingen 1-1.

I pausen hos Katrinedal blev der talt om, at de skulle være bedre til at holde på bolden.

Hør Nanna fortælle om pausen her:

Hos Bellahøj fortalte træner Stefan:

- I skal være bedre til at spille hinanden, og så skal I skyde på mål, når I er i nærheden af målet.

Hør også Rosa fortælle om pausen her:

Sjovt at være med på sidelinjen
Stefan, som selv har spillet skolefodbold på Fyn:

Jeg synes, det er sjovt, at jeg nu er med fra sidelinjen.

Stefan er ikke en hvem som helst, hvad angår fodbold set fra sidelinjen. Til daglig er stefan træner for et meget talentfuldt U13 drengehold i FCK.

Stefan havde foretaget et par indskiftninger i pausen. Ind var kommet Helena Jankovska. Helena var med sin hurtighed og sit aggressive direkte spil med til, at Bellahøj fik lagt et tryk på modstanderne.

Kom med x-factor
Efter kampen spurgte vi Helena om, hvorfor hun var startet ude:

- Jeg var ikke med i den første kamp, da jeg var på lejrskole, og jeg tror ikke, Stefan kender mig.

Hertil var Stefans kommentar:

- Jeg havde ikke set Helena spille før, men man må sige, at hun kom ind med den x-faktor, vi manglede.

Så mon ikke Helena starter inde i næste kamp.

Helena spiller ikke fodbold mere på klubplan.

- Jeg har spillet i Skjold, B93 og HIK, men nu går jeg til basket. Jeg synes, det så sjovt ud, og så spiller jeg sammen med nogle veninder.

- Måske starter jeg til fodbold igen, men min mor vil kun have, at jeg går til en sport af gangen.

Helena går kun i 7. klasse, så vi får forhåbentlig glæde af hende i  Ekstra Bladet Skolefodbold.

Lukkede og slukkede
Helena scorede målet til 2-1, som tog pusten fra de godt kæmpende spiller fra Katrinedal.

Bellahøjs Camille tog mod slutningen sagen i egen fod og scorede til både 3- og 4-1.

Resultatet kunne være blevet meget større, hvis ikke pigerne fra Katrinedal var blevet ved med at kæmpe.

Kort før tid var Katrinedals Wilma uheldig, da hun skulle heade en bold væk efter hjørnespark.

Se situationen her:

Wilma måtte til tælling med en hjernerystelse og køres væk i ambulance.

Desværre for Wilma var hun ikke til stede, da hun fik tildelt fairplayhåndklædet, men anfører Nanna fik en Carlsberg Sport og håndklædet med til Wilma.

Wilma gik til den, men hun var hele tiden fair. Foto: Lars Preben Jensen
Wilma gik til den, men hun var hele tiden fair. Foto: Lars Preben Jensen

I næste runde skal Bellahøj Skole møde vinderen af kampen imellem Hyltebjerg skole og Rødkilde Skole.