TV: Kong Nikolej snuppede alt

Plankeværk: Snuppede tre ud af tre straffespark og kunne ikke passeres

Der var fart over feltet, men Nikolej i Store Magleby-målet kunne ikke passeres. (Foto: Lars Preben Jensen)
Der var fart over feltet, men Nikolej i Store Magleby-målet kunne ikke passeres. (Foto: Lars Preben Jensen)

Der var kommet besøg langvejs fra til Store Magleby på Amager. Drengene fra Søndermarksskolen fra Rønne var stået tidligt op for at kunne nå til dagens kamp.

— Det har været en lang dag. Nu er jeg vokset op i Dragør, så jeg har vist drengene lidt rundt i Den gamle by i Dragør, sagde Søndermarksskolens træner Klaus.

Med sig fra Bornholm havde de taget det kolde efterårsvejr. Men de kom også med selvtillid. De er trods alt Bornholms bedste skolehold 2015/2016.

Se kampfakta her

Vil helst undgå straffe
Ekstra Bladet Skolefodbold talte før kampen med tvillingerne Jonas og Nikolai Haagensen. Til daglig går de i 9. klasse og spiller fodbold i Knudsker IF på deres U18 hold.

— Vi er lidt overraskede over, at vi er gået videre til fjerde runde. Det er aldrig sket i skolens historie. Vi scorer ikke så mange mål, men vi er gode i defensiven.

— Vi gik videre på to straffespark sidst og i går spillede vi for klubholdet, hvor vi også fik to straffe.

— Men vi håber ikke, at det ender med straffespark i dag. Vi skal i hvert fald ikke sparke. Jeg er mega dårlig på straffe, sagde Jonas.

— Vi har læst på Ekstra Bladet og vi skal lukke deres topscorer Mikkel ned. Vi tror det bliver en lige kamp med en masse fight på midten. Vi tror, at vi vinder 2-1, lød det optimistisk.

Kamp om bolden. (Foto: Lars Preben Jensen)
Kamp om bolden. (Foto: Lars Preben Jensen)

Se også: TV: Første mål blev afgørende

Anfører-karantæne
Store Magleby manglede deres anfører, Mads Shur, som sad ude med karantæne på grund af et rødt kort i sidste kamp.

— Jeg er sur over ikke at være med og ærgrer mig over det røde kort.

— Jeg er en smule nervøs, men har tiltro til holdet. Og jeg er klar hvis vi går videre, hvad jeg håber.

— Vi mangler Shur i dag, men har fået en god erstatning i Marcus Brandt, supplerede Mathias Bolk.

Marcus Brandt stod til at få debut i Ekstra Bladet Skolefodboldturneringen, trods sin unge alder. Marcus er kun 12 år og går i 6. klasse. I Dragør Boldklub, som Marcus spiller i på U14, regnes han som det største talent i nyere tid. Marcus startede ude og fik cirka 15 minutter uden at vise sit store poentiale.

Men vi skal nok se mere til Marcus fremover. Der er mange år endnu i Ekatra Bladet Skolefodbold for ham.

To næsten arbejdsløse keepere
Som tvillingerne Jonas og Nikolai forudså, blev det en lige kamp. Der blev spillet i et højt tempo, hvor der blev gået til stålet. Der var ikke de store chancer og de to målmænd havde ikke meget at se til.

Der blev talt to redninger til hver.

Hos Søndermarksskolen havde angriberne svært ved at fastholde bolden, når de var på Store Maglebys banehalvdel. Og da Store Maglebys topscorer helt blev pakket ind af hendholdsvis Emil Jørgensen og Sebastian Persson, endte både første og anden halvleg uden scoringer.

Derfor måtte kampen afgøres på straffespark.

Duel. (Foto: Lars Preben Jensen)
Duel. (Foto: Lars Preben Jensen)

Se også: TV: Kamp om æren

Helten Nikolej
Her havde Store Magleby målmanden Nikolej Fallentin, som i sidste kamp tog hele 2 straffer.

Se også: TV: Hele afgørelsen med helten Nikolej

Denne gang kunne Nikolej gå fra banen efter at have holdt buret rent. Nikolej tog tre ud af tre spark, og da hans holdkammerater havde scoret på deres tre første spark gik Store Magleby videre til stor jubel for de godt 200 fremmødte tilskuere.

Trods nederlaget var der alligevel noget at se frem til hos drengene fra Bornholm. Træner Klaus havde nemlig lovet drengene en tur på McDonald's ligegyldigt udfaldet af kampen.

— Det glæder vi os til, vi har nemlig ikke McDonald's på Bornholm.

Store Maglebys næste modstander er endnu ikke fundet. Det bliver vinderen af Skovshoved Skole og Skovgårdsskolen.

1 af 2 Søndermarksskolens keeper på arbejde. (Foto: Lars Preben Jensen)
2 af 2 Der var fart over feltet, men Nikolej i Store Magleby-målet kunne ikke passeres. (Foto: Lars Preben Jensen)