TV: Kongerne i kamp

Vendte spillet: Det hele blev først afgjort til aller sidst

Sif var den eneste pige i opgøret. Her dækker hun hjemmeholdets lynhurtige angriber Lukas op. Foto: Flemming Bærnthsen
Sif var den eneste pige i opgøret. Her dækker hun hjemmeholdets lynhurtige angriber Lukas op. Foto: Flemming Bærnthsen

Der duftede virkelig af et lokalopgør i Allinge til kampen mellem Kongeskærskolen på hjemmebane og Søndermarksskolen på udebane. Gæsterne havde endda en pige med på holdet. Det var Sif. Hun klarede det super godt i opgøret med drengene.

Se kampfakta her.

Løvernes konge gik til den
Kampen blev fløjtet i gang, og gæsterne kastede sig over sit bytte som en løve. Værterne valgte en defensiv tilgang til bolden. De stod imod rovdyret. Med klogskab fangede de bolden fra de fremstormende gæster og lavede en hurtig kontra. Så efter tre minutters spil blev de bragt foran med 1-0. Det var deres angriber Lucas Jensen, som flot loppede bolden over målmanden Jonatan Lund. Jonathan prøvede ellers at gøre målet mindre.

Gæsterne skruede op for deres hårde pres på hjemmeholdets mål. Hjemmeholdets forsvar stoppede alle angrebene, hvor de sparkede bolden ud til hjørne eller fik lavet indkast. De fik skabt mange afbrud i spillet og stod fast i deres forsvarskæde, som gæsterne gerne ville hive fra hinanden og løbe om kamp med deres backspillere.

Hjemmeholdet fangede bolden og sparkede den langt fremad til deres lynhurtige angriber Lucas Jensen. På flotteste vis kvitterede han for sine holdkammeraters hårdtarbejdende indsats. De havde formået at holde gæsterne fra at blive farlige.

Hjemmeholdets målmand redder et frispark. Foto: Flemming Bærnthsen
Hjemmeholdets målmand redder et frispark. Foto: Flemming Bærnthsen

Se også: Humøret i højsædet

Rotering på banen
Nu rokerede gæsterne lidt rundt på et par poster. Det kunne dæmme ned for de hurtige kontra, som værterne levede på.

Der gik ikke langt tid for Lucas Jensen viste sin hurtighed. Denne gang blev det ikke til en scoring, da bolden drejede for meget henover græsset og løb forbi stolpen. Alle så den ellers i kassen. Gæsterne lod sig ikke ryste over dette. De kæmpede videre for at få en scoring før pausen, selvom de kom til flere chancer, som var uden kvalitet i afslutningerne.

Hjemmeholdets målmand redder en målchance. Foto: Flemming Bærnthsen
Hjemmeholdets målmand redder en målchance. Foto: Flemming Bærnthsen

Se også: TV: Anfører fik ret

Pausesnak hjalp
2-0 til pausen. I pausen fik udeholdet snakket om, hvad de skulle gøre for at undgå værternes kontra.

Nu kastede de med omtanke i deres pressede spil, og de måtte vente lidt på en fejl fra hjemmeholdets forsvar. Værterne fik flyttet sig for meget til hjørne i feltet, så bolden trillede stille og roligt igennem forsvaret til en fremløbende Magnus Jensen, som kunne score i et tomt mål.

Nu kom troen tilbage. Udeholdet havde meget svært ved at score på den stærkt spillende målmand Mick Jensen fra hjemmeholdet.

Med små 15 minutter tilbage kastede gæsterne alt frem for at score det udlignende mål, så de kunne spille sig videre. Deres befrielse kom med syv minutter tilbage af kampen, da de spillede førstegangs pasninger igennem midtbanen og forsvaret. Og med et fladt skud kunne Oliver Clausen passere hjemmeholdets målmand.

Det stod nu 2-2. Så kampen skulle afgøres på straffespark, som hjemmeholdet kunne trække en sejr ud af. Om det var fortjent, ved kun dem, som var tilstede på Allinge Stadion. Kampen blev derfor 5-4 til hjemmeholdet efter straffesparkskonkurrencen.

De tre prisvindere. Mick fra Kongeskærskolen og Emil fra Søndermarksskolen fik fidusbamserne. Frederik fra Kongeskærskolen fik Fairplay-håndklædet. Foto: Flemming Bærnthsen
De tre prisvindere. Mick fra Kongeskærskolen og Emil fra Søndermarksskolen fik fidusbamserne. Frederik fra Kongeskærskolen fik Fairplay-håndklædet. Foto: Flemming Bærnthsen

Hør Sif fortælle om at være med på drengenes hold her: