TV: Lynmål afgjorde tæt affære

Syv sekunder: Drengene fra Nørrebro skulle ikke bruge mange sekunder på at sætte kurs mod sejren

Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)

Et af de allerhurtigste mål i denne sæsons skolefodbold blev mandag eftermiddag scoret, da Nørrebro Park Skole slog Lykkebo Skole.

Der var blot spillet syv sekunder af kampen, da Egzon Zekiri kunne bringe gæsterne i front på et flot mål.

— Det var helt ubeskriveligt. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, sagde Egzon om målet.

Se kampfakta her.

Se også: Solid sejr

Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
 

Føringen blev udbygget
Og Egzon Zekiri var ikke færdig med at score.

Efter at have scoret et af de hurtigste mål scorede han efter et kvarter et af turneringens flotteste mål.

En bold hoppede ned lige uden for feltet, og Egzon vippede den over en forsvarsspiller og helflugtede den ind bag en chanceløs Andreas i Lykkebo Skolens mål.

— Vi havde alle gejsten inden kampen i dag, og det var helt fantastisk, men jeg skulle have scoret noget mere, sagde Egzon efterfølgende.

Egzon var ikke den eneste, der ville på måltavlen. Efter 25 minutter scorede Gjelbrim Arani til 3-0, og det lignede en sikker sejr til gæsterne.

Der blev kæmpet igennem. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
Der blev kæmpet igennem. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
 

Kom tæt på
Men sådan skulle det ikke gå. Med to hurtige scoringer kom hjemmeholdet op på 2-3, og spændingen var for alvor tilbage i kampen.

Se også: TV: Ridvan fortsætter: Vil være topscorer

Egzon Zekiri udtalte efter opgøret:

— Jeg tænkte bare: 'nej, nej, nej, nu taber vi'.

Men på trods af masser af chancer i anden halvleg holdt stillingen hjem. Derfor kunne Nørrebro Park Skole for alvor fejre sejren med et meget unikt kampråb.