TV: Målfest i ensidig affære

Kæmpede: Hjemmeholdet kæmpede og spillede sammen som et hold

Det brændte tit på i hjemmeholdets forsvar. Foto: Erik Larsen
Det brændte tit på i hjemmeholdets forsvar. Foto: Erik Larsen

Nogle gange kan være svært at samle et pigehold på en skole, og det er synd. For alle har godt af at komme ud i den friske luft, og samtidig giver det et godt kammeratskab.

De to skoler i dagens kamp havde forskellige indgangsvinkler til ovennævnte. Træner Marie fra Peder Lykke Skolen fortalte, at deres hold sidste år tabte stort.

Derfor var det utroligt svært at samle et hold i år, selvom Marie kunne lokke med to timers frihed samt en sodavand efter dysten.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Afgjort fra pletten

Kæmpede for hinanden
Her vil det måske også være rigtigt at fortælle, at selvom de fik en lille afklapsning i dag, så spillede de rigtig fin fodbold. Og det vigtigste var, at de kæmpede for hinanden og havde det skønt.

Trænerne for Skt. Annæ Skole kunne berette, at der i år havde været stor interesse for at komme på holdet, så hun i første omgang udtog lidt for mange spillere, idet hun håbede, at det ville regulere sig senere.

Udeholdet kom strygende fra start, og det overraskede måske Peder Lykke Skolen. Udeholdet havde nogle gode skytter, der kunne drille mange hold, så selvfølgelig fik de hurtigt scoret.

De havde også en fin spilforståelse samt tjek på hurtigt at spille nærmeste medspiller, hvis det giver en bedre chance. Ved pausen var stillingen 0-5, men det var ikke så galt, syntes hjemmeholdet.

Tvillingerne Aya og Lina Dahia fik fortjent en fidusbamse og et fairplay-håndklæde. Foto: Erik Larsen
Tvillingerne Aya og Lina Dahia fik fortjent en fidusbamse og et fairplay-håndklæde. Foto: Erik Larsen

Se også: Første halvleg var nok

Fordobling
I dag faldt Alma Nørgaard med fem mål samt Luna Bengtsson med tre mål i øjnene.

På midtbanen havde de også Emilie Randløv, Silje Christansen samt Sofie Rydendahl. Hos Peder Lykke Skolen var de heldige at have et dygtigt tvillingepar, Aya og Lina Dahia, og de tog hjem med både fairplay-håndklæde og fidusbamse.

Kampens målantal blev fordoblet i anden halvleg, så resultatet blev 10-0 til gæsterne, der nu er videre i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se Skt. Annæ brænde et straffe her: