TV: Massiv målfest

Mål på stribe: Det tabende hold stillede med et ungt hold, som kæmpede fra start til slut 

Der var ikke meget at stille op for Privatskolens unge hold, men de kæmpede bravt. (Foto: Flemming Bærnthsen)
Der var ikke meget at stille op for Privatskolens unge hold, men de kæmpede bravt. (Foto: Flemming Bærnthsen)

Fredagens drenge-kamp stod imellem Rønneskolen afdeling Åvang og Sydbornholms Privatskole. Denne kamp blev afviklet på en af Rønne StadionNord trænings-baner, da banen til kampen skulle kridtes op til senere brug.

Sydbornholm Privatskole var meget glade for denne beslutning, da de ikke havde de bedste minder med denne bane. Da de sidste år gæstede Rønne StadionNord, måtte de indkassere et grimt nederlag på 24-0.

Derfor var dagens taktik helt klar.

Se også: TV: Nerver på højkant

— Vi taber ikke med de samme cifre i dag, det har alle spillerne lovet hinanden, var melding. Det var eleverne selv, som gerne ville deltage, da de synes, det havde været en hel fantastisk oplevelse at spille med i Ekstra Bladet Skolefodbold. 

Sydbornholms Privatskole er Bornholms mindste skole med små 90 elever fordelt på ni klasse-trin. Derfor måtte de også bygge deres hold op på elever helt ned til 5. klasse og krydret med tre piger, som var en god beslutning for holdet.

Se kampfakta her.

Privatskolen stillede med tre piger på holdet, som alle spillede en fin kamp. (Foto: Flemming Bærnthsen)
Privatskolen stillede med tre piger på holdet, som alle spillede en fin kamp. (Foto: Flemming Bærnthsen)
 

Hurtig basse
Kampen var ca. fire minutter gammel, da bolden lå i kassen for første gang. Målet blev scoret af Åvangs Magnus Sülvestersen. Det virkede som om bolden og Privatskolens mål var et magnetfelt, hvor bolden bare ville ind i netmaskerne. Da dommeren fløjtede kampen af til pause førte Åvang 8-0.

Pausen brugte Privatskolen på at snakke om næste halvleg, da de havde set flere taktiske momenter, hvor de kunne ramme Åvang og score et mål, som også var en del af års målsætning.

Kampen gik i gang igen. I det 35. minut fik Ditte Funch bolden på midten af banen og med et kraftig spark sendte hun bolden afsted over en halv banelængde henover forsvarene og udenfor rækkevidde for en chanceløs målmand Edvin Lozic.

Han stod på kanten af sit målfelt, da der ikke havde været et skud på målet. Dette mål blev kampens detalje og hvilken en detalje. Det var også så alle tilskuerne fra Åvang klappede meget anerkendende over super flotte mål og en flot gestus fra tilskuerne.

De tre glade prisvindere. (Foto: Flemming Bærthsen)
De tre glade prisvindere. (Foto: Flemming Bærthsen)
 

Kæmpede imod overmagten
SydBornholms Privatskole stod sammen og kæmpede imod overmagten Åvang. Der var ingen på deres hold, som ikke ville løbe ekstra meter for hinanden. Privatskolen formåede at give Åvang kamp til strengen hele anden halvleg. Privatskolens anfører Magnus Seerup viste vejen frem for sine holdkammerater og fik også scoret et mål, som det danske landshold kunne lære noget af.

Magnus fik en høj bold på midten af banen, og hev sig fri fra sin oppasser. Han kiggede lige op for at orientere sig om, hvor Åvangs målmand stod og med et kraftfuld spark fløj den ind bag keeperen.

Kampen sluttede 12-2 til Åvang. SydBornholms Privatskole viste, at de også godt kan spille fodbold. Ditte lovede, at de var klar næste år igen også imod drenge.