TV: McNeary nettede fire gange

Stærkt hold: Lynet Emma gik forrest i Bryggen-sejr

Peder Lykke med forsøg. Foto: Robert Nielsen
Peder Lykke med forsøg. Foto: Robert Nielsen

Hos Peder Lykke Skolens pigehold var de hæmmet af, at niendeklasserne ikke var med. Men Isabel Konda mente dog stadig inden kampen mod Skolens på Islands Brygge, at de satsede på en sejr.

- Vi må alligevel være favoritter, sagde hun med et smil.

- Vi har et rigtig fint niveau på vores hold, slog hun fast.

- Men vi kender ikke så meget til modstanderen.

Se kampfakta her

Bred spillet ud
Holdets træner Amanda Riise havde inden kampen fokus på fairplay og på at få bredt spillet ud på kanterne.

Det skulle hurtigt vise sig, at Peder Lykke havde et godt niveau - Islands Brygge-pigerne var bare det bedre på banen.

- Jeg tror også, vi er favoritter, forklarede anfører Thit Berthelsen fra Islands Brygge forud for kampen.

Hun spiller til daglig på B1908's U16-pigehold og spillede rigtig godt mod Peder Lykkle.

Hattrick uden de store anstrengelser

Storsejr
Kampen blev en ensidig forestilling uden nogen form for reel spænding, da pigerne fra Islands Brygge simpelthen var for dygtige til, at Peder Lykke kunne true dem. Islands Brygges bagkæde stod stort set hele kampen igennem helt oppe på modstandernes banehalvdel og tillod dem stort set intet etableret angrebspil i kampen overhovedet.

God teknik
Alligevel nåede spillere som de små vævre og teknisk dygtige Aya Dahia og Yasmin Touloei flere gange at få vist herlige driblinger og vendinger med bolden. Også den lille ukuelige fighter Giorgia Cirillo spillede fantastisk. I målet udviste Aya Abdalla flere gange stort mod.

Flot redning af Aya:


Hurtige Hozics hattrick

Hos vinderholdet bemærkede man især den lynhurtige og atletiske Emma McNeary og målfarlige Sofie Frobenius. Derudover fik også Sigrid Dalgaard Bødker markeret sig med tre flotte scoringer.

Kampen fik desværre en lidt dramatisk afslutning, da en af Islands Brygge-pigerne kom til skade med knæet i en helt fair tackling, og holdenes trænere samt dommeren valgte at undlade at spille de få resterende minutter af kampen.

Effektiviteten blev afgørende