TV: Nelly nettede på ny

Fornemt: Værter videre efter overbevisende præstation

Tjørnegårdsskolen har netop scoret til 3-0. Foto: Erik Larsen
Tjørnegårdsskolen har netop scoret til 3-0. Foto: Erik Larsen

Inden kampstart mellem Tjørnegårdsskolen og Buddinge Skole fik Ekstra Bladet Skolefodbold en kort kommentar fra de to trænere. Se kampfakta her.

Heriblandt Nikolaj fra Tjørnegårdsskolen, der var optimistisk forud for mandagens kamp.

- Mine piger har klaret sig så fint i deres to første kampe, så det har ikke ligget i kortene, at vi op til denne kamp skulle ændre noget, sagde han.

Kasper fra Buddinge Skole lagde vægt på holdets samarbejde som en afgørende forudsætning for at gå videre til næste runde.

- Det er vigtigt, at pigerne hjælper hinanden, da det sikkert bliver en svær kamp. Men det er også vigtigt, at de står rigtigt på banen, så de er nemme at spille. Til sidst skal de gode spillere støtte dem, der ikke spiller fodbold til daglig, udtalte han, inden kampen blev sparket i gang.

Klar til kamp. Foto: Erik Larsen
Klar til kamp. Foto: Erik Larsen

Se også: Ned ad bakke

Livlig affære
Det blev en livlig kamp, hvor hjemmeholdet fra Tjørnegårdsskolen nok havde et lille overtag, men pigerne fra Buddinge Skole kæmpede og fightede, så det var en glæde.

Hjemmeholdet havde et par små chancer i første halvleg, men tilskuerne skulle dog hen til det 19. minut, før vi fik kampens første scoring. Her vristede Sille Sørensen sig fri fra sin oppasser, og hun placerede sikkert bolden i netmaskerne. Stillingen ved pausen var derfor 1-0 til hjemmeholdet, og holdets træner sagde disse ord til pigerne i pausen:

- Vi skal huske at holde vore positioner, og så skal I skyde udefra, da I nu får en god medvind. Så kører vi sejren hjem.

Pausesnak hos Buddinge Skole:

Se også: Kendte ikke reglerne

Trak fra
Det blev nu ikke et langskudsmål, der kom til at afgøre kampen, men inden for de første ti minutter i anden halvleg brød Nelly Jensen igennem i højre side, og hun var sikkerheden selv foran målet. Dermed var stillingen 2-0 til værterne, og Nelly Jensen fik også scoret til 3-0, hvilket blev kampens slutresultat. Dermed fortsatte Nelly Jensen sin målscoring fra sidste kamp, hvor hun ligeledes scorede to mål. Tjørnegårdsskolen er dermed videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere