TV: Ny taktik gjorde forskellen

Ændring i pausen: Det var ikke en spiller, der blev matchvinder, men derimod en ny formation

Pigerne spillede en flot kamp trods de våde omgivelser. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Pigerne spillede en flot kamp trods de våde omgivelser. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)

Regnen silede ned og efterårsvejret havde for alvor meldt sig på banen, da pigerne fra Johannesskolen tog imod Tove Ditlevsens Skole.

Se også: Mål på hjørne afgjorde kampen

Snakken mellem tilskuerne gik mest af alt på Johannesskolens ubestridte topscorer, Agnes Høybye:

— Hun er sindssyg god, og så spiller hun ude i Brøndby, sagde en dreng fra Tove Ditlevsens Skole.

Agnes Høybye er da også den mest scorende spiller i turneringens historie, så der var også forventninger til hende allerede inden kampens opstart.

Se kampfakta her.

Se også: Se om 'Måldronningen' kan fortsætte målscoringen

Se også: Sikker sidste skanse

Pigerne var klar til kamp. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Pigerne var klar til kamp. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
 

Udeholdet startede bedst
Men det var ikke en prangende start fra Agnes og Johannesskolen.

Allerede i fjerde minut fik Tove Ditlevsens Skole spillet sig igennem og kunne sparke kuglen ind til 1-0.

Det forsatte, og Johannesskolen kunne ikke finde spillet frem, og de kom nærmest ikke over midten i de første 20 minutter. Dette forsatte, indtil dommeren fløjtede til pause.

— Okay, piger. Vi kører ny taktik.

Sådan lød det fra Johannesskolens træner, da pigerne skulle have teamtalk i pausen. Pigerne fra Johannesskolen var også indstillede på at give den en ekstra skalle for at komme tilbage i kampen. 

Det var nødvendigt med en god paraply på sidelinjen. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Det var nødvendigt med en god paraply på sidelinjen. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
 

Ny taktik gav pote
Det var som at se et nyt hold, der kom ind til anden halvleg. Pludselig fungerede alt det, der gik galt i første halvleg.

Der gik heller ikke længe før, Agnes fik bolden med ryggen til mål. En hurtig vending og et ordentlig drøn af et skud gjorde stillingen til 1-1.

Tove Ditlevsens Skole kæmpede for at komme tilbage, og især Sofia Christensen løb mange kilometer for at holde styr på midtbanen.

Men det er en svær opgave at dæmme op for Agnes og Johannesskolen. Folk på sidelinjen begyndte at kalde Agnes for 'Agnessi'.

Til sidst i kampen tog det fart for Johannesskolens vedkommende. Det blev hurtigt til 2-1, 3-1, 4-1 og 5-1, inden dommeren kunne fløjte af.

Agnes scorede to mål i kampen og har dermed scoret tyve mål i dette års turnering. Hun befinder sig dermed i skrivende stund på andenpladsen på pigernes topscorerliste.

Se også: 'Dronningen': Går efter 100 mål

Det var altså en ny taktik, der kunne vende kampen, og dermed sende Johannesskolen videre i turneringen.

Johannesskolens piger var glade efter sejren. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Johannesskolens piger var glade efter sejren. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)