Annonce:
Annonce:

TV: Offensiven slog defensiven

Lige: De to hold gik til den fra første fløjt

Der var fart over feltet i opgøret. Foto: Isabel Gradert
Der var fart over feltet i opgøret. Foto: Isabel Gradert
Annonce:

Begge københavnerhold Bordings Friskole og Heibergskolen var mødt tidligt op til kampstart i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor det allerede ved opvarmningen var tydeligt at se, at pigerne var fokuserede og tændte på formiddagens kamp. Med deres til daglig kun halvanden kilometer de to skoler imellem var der lagt op til et brag af et lokalopgør på B93s kunstbane.

Se kampfakta her

Stod godt til hinanden

Pressede på
Udeholdet lagde et hårdt pres fra første dommerfløjt af. Ledet af Fanni Holst, Zoe Wyke og Jessa Mae lagde udeholdets offensivt stærkest ud med mange flotte opspil. Bolden nåede dog oftest ikke længere end til udkanten af feltet, da hjemmeholdets bagerste kæde konsekvent og selvsikkert forhindrede alle hurtige driblinger og stikninger udeholdet sendte deres retning.

Annonce:

Især Alberte Sol og Vilma Storm fik clearet mange vigtige bolde, men i 11. minut måtte hjemmeholdet se sig slået af rutinerede Jessa Mae, der bankede bolden i mål til 1-0.

Hjemmeholdet fik blod på tanden. Især hjemmeholdets Beate Braad var synlig på midtbanen og i duellerne. Hjemmeholdet kæmpede ihærdigt for en reducering, og kampen spidsede til med bedre spil fra begge hold. Der blev åbnet bredere og dybere op for spillet ved god udnyttelse af kanter i begge sider, hvilket havde været savnet i første del af halvlegen.

Der var masser af tilskuere på plads. Foto: Isabel Gradert
Der var masser af tilskuere på plads. Foto: Isabel Gradert

TV: Den farligste føring

Klassemål i vente
Netop som tilskuerpladserne blev fyldt ud med sang og opbakning fra de respektive skoler, gik et sus igennem banen, da gæsternes Nana Boserup hamrede bolden i nettet. Dog fra en offsideposition og målet annulleret.

De to hold gik til pause med 1-0, og en indsats begge hold kunne være bekendt.

Anden halvleg startede med fornyede kræfter, og begge målvogtere kom i spil med fine redninger. Udeholdet havde stadig overtaget, men begyndte så småt at finde huller i hjemmeholdets ellers uigennemtrængelige bagkæde. Der blev tryllet med driblinger og hurtige løb. I 48. minut fik Nana revanche fra tidligere halvleg og scoret et flot mål til 2-0.

Annonce:

Kamp om bolden. Foto: Isabel Gradert
Kamp om bolden. Foto: Isabel Gradert

Hjemmeholdet kæmpede bravt, men måtte se gæsterne definitivt lukke kampen med endnu en perlescoring i 56. minut endnu en gang af Jessa Mae, der også til daglig tryller med bolden på grønsværen som klubspiller.

En benhård defensiv måtte se sig slået af en endnu skarpere offensiv - fokuseret og brav indsats fra begge hold, hvor udeholdet dog formåede at ramme niveauet og målet skarpest.

Se jubelsangen efter sidste fløjt:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: