TV: Playmaker: Ikke den store målskytte

Sande ord: Robin Østrøm har dog et helt særligt talent for målgivende afleveringer

Robin Østrøm med et af sine mange indlæg. Foto: Lars Preben Jensen
Robin Østrøm med et af sine mange indlæg. Foto: Lars Preben Jensen

Løjtegårdsskolen havde inviteret Lykkebo Skole fra Valby til Amager for at få afviklet denne kamp.

Udeholdets træner Søren var opsat på at få sine drenge til at være klar fra start.

- I skal arbejde stenhårdt, fuld smadder på fra start, udfør de opgaver I har fået og hjælp hinanden.

- Det er fodbold det her. Første 10 minutter fuld damp på.

Se kampfakta her.

Pigerne spillede en yderst intens og spændende kamp. Foto: Steen Madsen Storkøbenhavn Endte i en gyser

Prøvede at presse
Allerede efter et minut fik drengene fra udeholdet et vink med en vognstang.

Hjemmeholdets Robin Østrøm havde nemlig sin første chance, men skuddet var let for målmand Victor at klare.

Udeholdet prøvede med et højt aggressivt pres at stresse modstanderne til at lave fejl. Men hjemmeholdet var gode til at spille sig ud af problemerne.

Her var det Malte, Noah, Mikkel og især Robin, der med fine 1-2 afleveringer spillede sig ud af presset.

Gæsterne kunne give en fin sejr med hjem. Foto: Steen Madsen Storkøbenhavn Var bare bedst

En fri rolle
Især Robin, som til daglig spiller på B93 U17, var en nydelse.

- I B93 spiller jeg 6'er, men i denne kamp spillede jeg 10'er med en fri rolle.

At Robin havde en fri rolle sås tydeligt.

Robin var både oppe og nede. Nogle gange i højre og andre gange i venstre side.

- Jeg er ikke den store målskytte, men mere playmakeren. At Robin ikke er den store målskytte, sås også tydeligt.

Robin havde en del chancer, hvor han manglede kvalitet og kølighed foran mål. Hvad Robin ikke har i sig som målscorer, har han til gengæld som playmaker.

Robin var med i næsten alle målene. Han havde enten den næstsidste eller den tredjesidste fod med i spillet, når hans holdkammerater scorede.

Det blev en sejr til hjemmeholdet efter et tæt spil. Foto: Lars Preben Jensen Storkøbenhavn TV: Førte sig frem

Så kom målet
Robin kunne dog glæde sig over, at han kom på måltavlen i allersidste minut, hvor han fik sidste fod på tæt under mål på en aflevering fra Philip til slutresultatet 5-2.

- Jeg brændte et par chancer og blev glad, da jeg endelig fik scoret.

Det var ellers udeholdet, der kom foran 1-0 efter at have afværget et par angreb og en del hjørnespark, hvor Glen måtte arbejde ekstra hårdt for at holde modstanderne fra fadet.

Efter 18 minutter fremtvang gæsterne et hjørnespark. Bolden blev sparket tæt på målmand Jacob, som ikke fik fat i bolden.

I forsøg på at redde bolden på stregen, var Noah uheldig at sparke bolden i eget net. Udeholdet kunne strække armene i vejret til en føring på 1-0.

Det så ikke ud til at ryste hjemmeholdet.

- Jeg tror, at vi alle sammen troede på, at vi ville komme igen, var Robins kommentar efter kampen.

Udeholdets Glen i lange bukser spillede en stor kamp. Foto: Lars Preben Jensen
Udeholdets Glen i lange bukser spillede en stor kamp. Foto: Lars Preben Jensen

Ardit i nummer ti var glad og tilfreds efter kampen. Foto: Adam Kristoffersen Storkøbenhavn TV: En ægte tier viste vejen

Foran på ny
Ganske kort tid efter kom udligningen.

Robin drev bolden frem på venstrekanten, og med stort overblik spillede han Mattias fik tæt under mål. Mattias satte indersiden på og scorede til stor ærgrelse hos målmand Victor, da han havde en hånd på afslutningen.

I halvlegens sidste minut var det igen udeholdet, der kunne strække armene i vejret.

Diego slap fri af sin direkte modstander og usvigelig sikkert scorede han til 2-1, som var pausestillingen.

Hos udeholdet måtte træneren op med de store positive bogstaver.

- Det er fremragende det, I leverer derinde. Bliv nu ved på samme niveau. Det kommer til at gøre ondt det her.

- Drenge, det er fantastisk.

Hør udeholdets pausesnak her:

Der var fantastisk tilskueropbakning til hjemmeholdet. Foto: Søren Nordtorp Storkøbenhavn Fantastisk comeback

Chance på chance
Hos hjemmeholdet var der fokus på de mange chancer.

- I skal udnytte chancerne, når de kommer.

Halvlegen var kun et minut gammel, da Robin og resten af holdet kom på vinderkurs.

Igen var det Robin, der med sit overblik spillede Frederik fri, hvor han let kunne sætte indersiden på til udligningen 2-2.

Her efter så hjemmeholdet sig ikke tilbage. Udeholdet kæmpede videre. Men Robin kunne de ikke stoppe.

Der kom nu en lang periode med stort spil overtag fra hjemmeholdet.

Angriberne vadede i chancer. Et skud på overliggeren og to på stolpen var bare nogle af dem.

Rosa spillede en stor kamp. Foto: Lars Preben Jensen Storkøbenhavn TV: Satte angriberen ud af spil

Fik hul på bylden
3-2 målet kom efter 13 minutter. Et hurtigt indkast blev taget til Mattias. Han fandt Robin inde foran målet. Robin satte hovedet på, men missede fuldstændig.

Filip var dog hurtig over bolden og fik en lang tå på lige for næsen af målmand Victor.

Udeholdet blev ramt af et korrekt gult kort. Det kostede 10 minutter i undertal, og det blev dyrt.

Det ene angreb efter det andet bølgede frem mod Victors mål. Med lidt mere kvalitet i afslutningerne var resultatet blevet meget større.

Robin ramte stolpen, og angriberne stod i kø for at score.

Phillip scorede dog til 4-2, inden Robin sluttede ballet af med sin scoring til 5-2.

Philip satte målet ind til 4-2. Foto: Lars Preben Jensen
Philip satte målet ind til 4-2. Foto: Lars Preben Jensen
 

Det er nu tredje år, Robin er med i Ekstra Bladet Skolefodbold.

De tidligere år er Robin ikke kommet på scoringslisten og aldrig gået videre til anden runde.

- Vores hold i år er nok det bedste, jeg har været med på. Vi er bedre organiseret i år både offensivt og defensivt.

- Men vi skal udnytte vores chancer noget bedre.

Hør fra Robin her:

1 af 2 Kamp i feltet. Foto: Lars Preben Jensen
2 af 2 Robin Østrøm med et af sine mange indlæg. Foto: Lars Preben Jensen