TV: Ren opvisning

Storsejr: Med to hattrick og ni mål i alt sikrede gæsterne sig sejren

Fredag tog Gungehusskolen imod Holmegårdsskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Meget hurtigt kunne det ses, hvilket hold der havde flest piger, som enten spiller fodbold eller havde gjort det.

Se kampfakta her.

Se også: Falkene lettede aldrig

Løb i offside
Fra kampens start sad pigerne fra Holmegårdsskolen solidt på det hele.

Der skulle dog gå 15 minutter, før de fik det første mål. At der gik så lang skyldes to ting. Den første grund var super keeperen hos hjemmeholdet Anastasia Dieni, som kampen igennem havde rigtig mange gode redninger. Den anden grund var, at Holmegårdsskolen piger ikke lod til at kende til offsidereglen og mere eller mindre løb i offside konstant i første halvleg.

Første mål kom efter, at en bold fik lov til at passere igennem hele forsvaret og ind til en udækket Liv Bay. Hun kunne sætte en inderside på, og så stod den 1-0 til gæsterne.

Bare to minutter efter lavede målvogter Anastasia en af sine få fejl, da hun kom helt forkert ud til en bold. Så stod Emma Andersen helt fri og kunne score sikkert til 2–0.

Anastasia griber endnu et skudforsøg. Foto: Birger Dencker
Anastasia griber endnu et skudforsøg. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: Fem minutter var afgørende

Styr på kampen
I sidste minut af første halvleg var det endnu engang Liv Bay, som brød igennem hjemmeholdets forsvar og resolut sparkede bolden i kassen. Så stod det 3–0.

I pausen blev der hos Holmegårdsskolen talt om offsidereglen, og pigerne havde hørt godt efter. Så i hele anden halvleg holdt de sig på den rigtige side.

Allerede i første minut var den gal i hjemmeholdets forsvar. En bold fra Maja Andersen fik lov til at passere hele forsvaret, og endnu engang takkede Liv Bay for den gratis chance ved at score sit 3. mål.

Maja Andersen, som i første halvleg havde løbet i utallige offside, havde nu fået styr på offsidereglen.

I det 2. minut kunne hun gøre det til 5–0. Få minutter efter trak hun fra tre forsvarsspillere og scorede sikkert sit andet mål i kampen, og pludselig stod den 6–0 til udeholdet.

Lina Rasmussen forsøger at komme igennem. Foto: Birger Dencker
Lina Rasmussen forsøger at komme igennem. Foto: Birger Dencker

Se også: Sænkede sin modstander

Stensikker sejr
Det var ren opvisning fra gæsternes side i anden halvleg, og de nåede at score tre mål mere inden slutfløjt. Først scorede Lina Ramussen, hvorefter hun spillede Maja Andersen helt fri, så hun kunne lave sit 3. mål.

Maja var ikke færdig med sin opvisning endnu, og på en perfekt stikning fra Frida Horsdal lukkede og slukkede hun kampen med sit 4. mål i anden halvleg.

Det blev til en sikker sejr på hele 9–0 over Gungehusskolen. Holmegårdsskolen er dermed videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hør Maja Jørgensen efter sejren her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen