TV: Ridvan fortsætter: Vil være topscorer

Flere mål: Er nu på en delt førsteplads, men vil have den selv fra næste runde

Ridvan (tv.) har virkelig gjort sit indtog i dette års skolefodboldturnering. Nu vil han være topscorer. (Foto: Lars Preben Jensen)
Ridvan (tv.) har virkelig gjort sit indtog i dette års skolefodboldturnering. Nu vil han være topscorer. (Foto: Lars Preben Jensen)

Til en duft af nyslået græs, tog drengene fra Niels Steensens Gymnasium imod Lykkebo Skole. Begge hold kom med selvtillid, efter store sejre i sidste runde. Niels Steensens med en 12-0 og Lykkebo med 7-3.

Se også: TV: Ridvan reddede kammeraterne

Lykkebo havde deres topscorer Ridvan med. Han lavede dobbelt hattrick i sidste kamp. Derfor spurgte vi Niels Steensens anfører Engjull Luma, om de havde forberedt sig på at skulle møde Ridvan.

— Vi har læst at han scorede seks mål og vi ved, at han er god. Vi vil forsøge at holde mange mand rundt om ham og hele tiden forsøge at bakke hinanden op, sagde han.

Se kampfakta her.

Taktikken holdt til dels. Det var bare ikke nok.

Alene med fem forsvarsspillere, snød Ridvan alle fem og lagde bolden over i det lange hjørne, uden chance for Jonas i målet. Men Niels Steensens-drengene bed fra sig efter at være kommet bagud 1-0. Kort efter havde Daniel Janum et skud på stolpen.

Der var chancer til begge hold, men Ridvan udgjorde hele forskellen. Han scorede. Det formåede hjemmeholdets angribere ikke.

Ridvan var hele tiden omgivet af mange forsvarsspillere, men han var bare klasse. (Foto: Lars Preben Jensen)
Ridvan var hele tiden omgivet af mange forsvarsspillere, men han var bare klasse. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Iniesta og Xavi
I Niels Steensens første kamp var drengene ellers ufatteligt træfsikre. Men det var ikke tilfældet i dag.

Men det var også svært mod et godt spillende Lykkebo-mandskab. På midtbanen havde gæsterne to godt kæmpende spillere, med fantastisk blik for holdkammeraterne. Træner Mikkel sammenlignede Simon og Magnus med Iniesta og Xavi.

Det var da også dem, der lagde op til flere af Ridvans chancer.

— Vi har intet imod at blive sammenlignet med de to Barcelona-spillere. Det gør os da lidt stolte, at der bliver lagt mærke til os, selvom vi ikke laver så mange mål, sagde de.

— Men jeg kan rigtig godt lide Suarez og Rakitic, tilføjede Simon.

Om chancerne videre i turneringen, er de to drenge optimistiske.

— Vi har et rigtig godt hold. Vi er lige nu meget afhængige af Ridvan oppe foran, men jeg håber, at vi kan få mulighed for at træne sammen, så vi kan spille mere som et hold, når vi skal møde bedre modstandere, siger Simon og Magnus er enig.

Magnus, Simon, Ridvan og resten af holdet kunne gå til pause med en 3-0-føring. Alle mål scoret af Ridvan.

Se også: Bulder og brag i Ryparken

Se også: Galleri: Lundehusskolen - Niels Steensens Gymnasium

Hold øje med Ridvan
— Vi er alt, alt for ineffektive foran mål, sagde træner Quang i pausen.

— Vi spiller fra 0-0, okay? Hold ekstra godt øje med ham der (Ridvan, red.). Han må ikke score. Og se så at få puttet bolden i kassen. Vi har chancer nok.

Men der var bare intet at stille op over for Ridvan og co.

Ridvan fik scoret til 4-0, men Niels Steensens-drengene fik et reduceringsmål til sidst.

Hos hjemmeholdet skal fremhæves anfører Engjull Luma, Adam Harder og målmand Jonas Arpe, som et par gange forhindrede Ridvan i at score flere mål.

Adam (hvid) og Mohammed i kamp om bolden. (Foto: Lars Preben Jensen)
Adam (hvid) og Mohammed i kamp om bolden. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Hos Lykkebo gjorde højre back Ditlev det fremragende, og var flere gange med i nogle godt spillede angreb. På venstre kant startede Mohammed godt, men i anden halvleg faldt han lidt ud og lod sig udskifte.

— De spiller mig alt for lidt, det er hele tiden Ridvan de spiller, men han er også farlig, fortalte Mohammed.

Vil være topscorer
Ridvan scorede i dag fire mål. Med de seks han havde med fra sidste kamp, er han nu på en delt førsteplads på topscorerlisten. Pladsen deler han med Sebastian Segall fra N. Zahles Gymnasieskole.

— Jeg kender ham ikke personligt, men jeg ved godt hvem han er. Efter næste kamp tager jeg topscorerprisen fra ham, sagde dagens mand i skysovs, Ridvan, efter kampen.

Men det må tiden vise. Lige bag sig har han nemlig Gjelbrim Aruni med ni mål. Han spiller for Nørrebro Park Skole. De er med deres imponerende 30-0-målscore favoritter til at skulle møde netop Ridvan og Lykkebo Skole i næste runde.

1 af 3 Engjull forsøger at stoppe Ridvan. (Foto: Lars Preben Jensen)
2 af 3 Niels Steensens drenge kæmpede det bedste de havde lært. (Foto: Lars Preben Jensen)
3 af 3 Ridvan (tv.) har virkelig gjort sit indtog i dette års skolefodboldturnering. Nu vil han være topscorer. (Foto: Lars Preben Jensen)