TV: Rosas målshow: 17 mål i én kamp

Målshow: Rosa Horskjær sparkede sig direkte ind på pigernes topscorerliste

Mange modstandere omkring Rosa. Foto: Lars Preben Jensen
Mange modstandere omkring Rosa. Foto: Lars Preben Jensen

Til pigekampen mellem Al Huda Skolen og Bellahøj Skole var der egentlig kun brug for det ene af målene. Det var nemlig spil på den ene halvdel stort set hele kampen.

Blev sat under pres
Det var Al Huda-pigernes mål, der blev udsat for et sandt pres fra kampens start.

De havde meget svært ved at få bolden væk ud af forsvarszonen og fra Bellahøj-pigerne, som hele tiden var over modstanderne. Således var kampen kun ét minut gammel, da Bellahøj scorede første gang - og Rosa Horskjær startede sit målshow.

Se kampfakta her

Rosa fik bolden i højre side, trak ind i banen, tog chancen og bragte sit hold foran 1-0.

Mange flere mål
Derefter så Rosa og Bellahøj-pigerne sig ikke tilbage. Rosa kom på tavlen ni gange i første halvleg, og udeholdet førte 12-0 ved pausen.

I pausen forsøgte Al Huda-træner Jeannie sig med en omrokering i forsvaret:

- Vi skal have en, der skal mandopdække hende nr. 6 (Rosa).

Amar Elzant fik opgaven.

TV: Olsen-banden på spil

Rosa fik meget plads til at boltre sig på. Foto: Lars Preben Jensen
Rosa fik meget plads til at boltre sig på. Foto: Lars Preben Jensen


Amar gjorde, hvad hun kunne for at holde Rosa fra fadet. Men det var en for stor opgave for Amar. Rosa fortsatte sit show og fik scoret yderlig otte gange, inden kampen sluttede. Dermed lavede hun 17 af sit holds 29 mål.

De andre mål blev sat ind af:

Camille Petersen 5
Mille Holm 3
Deekha 2
Asta Erler 1
Shamaad 1

I godt humør
Trods det store nederlag holdt Al Huda-pigerne humøret højt og fortsatte med at kæmpe mod overmagten.

TV: Frygtløs keeper fik susen for ørerne

Efter scoringen til 16-0 sagde en af spillerne:

- Videre, piger, vi spiller ikke for at vinde.

Og da der blev brændt en Bellahøj-chance, lød det:

- Yes, den gik ved siden af!

Direkte ind på topscorerlisten
17 måls-skytten Rosa spiller til daglig i BSF på deres U18-DM-hold.

- Jeg fik meget mere plads i dag, end jeg er vant til.

- Jeg er imponeret over, at pigerne fra Al Huda holdt humøret oppe hele kampen, og at de ikke begyndte at skændes .

- De havde et godt sammen hold, lød det fra den skarpe angriber.

TV: Balotelli gemte sig bag målet

Rosa er en teknisk god spiller med et rigtig nydeligt skud. Med sine skarpe driblinger fik hun modstanderne til at ligne statister. Hun slalomløb sig ofte igennem forsvaret og direkte mod mål.

Camille scorer et af sine fem mål. Foto: Lars Preben Jensen
Camille scorer et af sine fem mål. Foto: Lars Preben Jensen

Hør interview med Rosa:

Første år Rosa er med
Det er endda første år Rosa er med i Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Før gik jeg på en lille skole, om ikke var med i turneringen. Det er sjovt at være med.

Selvom Bellahøj vandt en stor sejr, holder Rosa begge ben på jorden.

- Vi tager én kamp af gangen, og så må se, hvor langt det rækker.

Indtil videre har det rakt til en billet til næste runde og en førsteplads på pigerne topscorerliste for Rosa. Med 10 mål ned til andenpladsen.

TV: Skøjterne skiftet ud med støvler