TV: Shakira Shakira

Kendis-navnet slog til: Normalt står Shakira på mål, men i dag scorede hun to mål

Shakira plejer at være målmand, men i dag havde hun lyst til at score mål. (Foto: Lars Preben Jensen)
Shakira plejer at være målmand, men i dag havde hun lyst til at score mål. (Foto: Lars Preben Jensen)

Mandag tog pigerne fra Heibergskolen imod Søndermarkskolens piger.

I højt solskin og med en sød duft af parfume på sidelinjen kom kampen i gang.

Det var tydeligt, at Søndermarkskolen havde flere piger på holdet, der havde prøvet at spille fodbold før.

Se kampfakta her.

Se også: Sarah skabte sejren

En skadet spiller hjælpes fra banen med et smil. (Foto: Lars Preben Jensen)
En skadet spiller hjælpes fra banen med et smil. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Holdt humøret højt
Heiberg-pigerne gik til den med godt humør. Selvom de kom bagud fra start, blev de ved med at kæmpe.

— Vi havde det smadder hyggeligt og har nydt at være med. Pigerne fra Søndermarkskolen er smadder søde, udtalte Bella fra Heibergskolen til Ekstra Bladet Skolefodbold efter kampen.

Det lykkedes endda nogle af pigerne at etablere et venskab undervejs i kampen. Bella fra Heibergskolen og Nada fra Søndermarkskolen blev nemlig gode venner under kampen.

Se også: Lynende løjer

Shakira kan også spille fodbold
Shakira fra Søndermarkskolen står til daglig på mål for FBs U15-piger, men i dag valgte hun at spille ude i marken. Det var nok meget godt.

Shakira scorede nemlig to mål og løb med fidusbamsen.

Der var god opbakning på sidelinjen. (Foto: Lars Preben Jensen)
Der var god opbakning på sidelinjen. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

— Der var en anden, der skulle stå i dag, var Shakiras klare svar på, hvorfor hun ikke stod på mål i dagens opgør.

Elona i målet holdt da også buret rent og spillede en fin kamp uden de helt store udfordringer.

Søndermarkskolen kom hurtigt foran 1-0 ved Jennie efter seks minutter. Samme Jennie scorede også til 2-0.

Så var det Shakiras tur med sin første scoring til 3-0, senere scorede hun til 5-0. Forinden havde Frida scoret til 4-0 og Merle lukkede og slukkede med sin scoring til 6-0. Pigerne fra Heibergskolen kæmpede dog fra start til slut.