TV: Sjetteklasser erobrede banen

Sejrede knebent: Lille Amalie kæmpede flot mod de fysisk større modstandere

Der var mange gode nærkampe mellem pigerne fra N. Zahles Gymnasieskole og Gentofte Skole. De to hold spillede meget lige, men det blev til en sejr til værterne. Foto: Lars Preben Jensen
Der var mange gode nærkampe mellem pigerne fra N. Zahles Gymnasieskole og Gentofte Skole. De to hold spillede meget lige, men det blev til en sejr til værterne. Foto: Lars Preben Jensen

Pigerne fra N. Zahles Gymnasieskole var i dette opgør i tredje runde på hjemmebane, da pigerne fra Gentofte Skole gæstede.

Værterne kom til kampen med en sejr på 4-0 i første runde og 8-0 i anden runde. Gæsterne havde kun spillet en kamp inden denne. Den vandt de med 11-0 over Sølvgades Skole. Begge hold havde scoret en masse mål, så det så ud til at blive et meget lige og spændende opgør.

Se kampfakta her.

Lille Amalie med spillede en stor kamp. Foto: Lars Preben Jensen
Lille Amalie med spillede en stor kamp. Foto: Lars Preben Jensen

Se også: TV: Sejren kom aldrig i fare

Havde fået afbud
Hjemmeholdets styrke var netop deres forsvar, hvor Mille og Klara havde vist stor styrke med deres store fysik. I opspillet var Mille og Klara oftest dem, bolden gik igennem, når holdet prøvede at spille bolden frem på modstandernes bane.

- Vi er ramt af et par afbud, måtte udeholdets træner Anders konstatere.

Det betød, at holdet bestod af mange spillere fra sjette, syvende og ottende klasse.

Gæsternes pigehold var vendt tilbage til Ekstra Bladet Skolefodbold efter fem års pause.

- Vi har fået ny skoleleder, der går meget op i fodbold. Så jeg blev spurt, om jeg ikke ville stå for både drengeholdet og pigeholdet. Vores drenge er blevet slået ud af Ekstra Bladet Skolefodbold. Så motivationer hos pigerne er, at de skal komme længere end drengene, fortalte Anders.

Gentofte Skoles anfører Alberte havde et stort arbejdsområde. Foto: Lars Preben Jensen
Gentofte Skoles anfører Alberte havde et stort arbejdsområde. Foto: Lars Preben Jensen

Se også: Klare klask i regnen

Pressede hinanden
Første halvleg var en lige forestilling med meget få chancer. Det var kun, når der var målspark, de to målmænd rørte bolden. Fra begge mandskaber blev der kæmpet om alle bolde.

Gæsternes fire-mandsforsvar med Agnes, Mathilde, Laura og Krista 'Krig' stod godt i kæden.

Det var ikke mange nærkampe, de tabte. Der var hele tiden opbakning til hinanden.

Især 'Krig' var med sin fightervilje en af hovedårsagerne til, at angriberne Louise og Rebeca hos modstanderne ikke kom frem til de helt store chancer.

Træneren Anders havde hurtigt spottet, at der skulle holdes et vågent øje med hjemmeholdets Louise.

- Hold øje med nummer 14 (Louise red.) og sid tæt på hende. Hun må ikke få lov, sagde han til pigerne.

Gæsternes offensiv havde det svært. Holdets anfører Alberte havde i forrige kamp scoret tre mål. Hun havde det svært over for Lille Amalie, der kun går i sjette klasse. Amalie var ikke bange for at gå i infight med de noget større modstandere.

- Jeg synes, det er sejt, at Amalie kan være med og spille så godt, når hun kun går i sjette klasse, sagde hjemmeholdets topscorer Louise.

- Amalie var lidt stor og skubbede lidt, ellers var det OK at spiller overfor hende, sagde Amalie om angriberen Alberte fra udeholdet.

Hør Klara fra N. Zahles Gymnasieskole fortælle om kampen her:

Ida fra N. Zahles Gymnasieskole spillede en stor kamp. Foto: Lars Preben Jensen
Ida fra N. Zahles Gymnasieskole spillede en stor kamp. Foto: Lars Preben Jensen

Se også: TV: Fortsat uden mål imod

Skulle passe på
Som nævnt var det ikke de store chancer, der var i første halvleg. Værterne sluttede halvlegen bedst. I en kort periode brændte det gevaldigt på foran udeholdets forsvar og Milas mål.

I de sidste minutter af første halvleg, kom målet.

Rebecca var pludselig fri i gæsternes felt, hvor hun fik afsluttet. Men hun brændte forsøget, og uheldigvis for udeholdet endte bolden hos en helt fri Louise. Hun viste hele sikkerheden selv og svigtede heller ikke i denne gratis mulighed.

Umiddelbart efter fløjtede dommeren halvlegen af.

Træneren Anders lavede et par rokeringer i pausen hos udeholdet.

- Vi prøver med et tre-mandsforsvar. Så vi spiller 3-5-2. 'Krig', du skal op på midten. Vi skal stå mere kompakte der. Og hold så øje med nummer 14, sagde han til pigerne.

Netop Louise var i kampen den helt store forskel på de to hold. Hun er en hurtig og driblestærk spiller, der ikke skal have meget plads. Til daglig spiller Louise i Sundby Boldklub, hvor hun spiller højre back.

Der var stor fokus på N. Zahles Gymnasieskoles topscorer Louise. Foto: Lars Preben Jensen
Der var stor fokus på N. Zahles Gymnasieskoles topscorer Louise. Foto: Lars Preben Jensen

Træneren Anders giver Krista 'Krig' de sidste instrukser. Foto: Lars Preben Jensen
Træneren Anders giver Krista 'Krig' de sidste instrukser. Foto: Lars Preben Jensen

Se også: TV: Landsholdsspiller: Vi vinder det hele

Velfortjent sejr
Værterne kom foran 2-0 på et straffespark. Straffen blev begået mod Louise, som selv ville tage sparket.

- Jeg nåede lige at prikke til bolden også løb hun ind i mig. Jeg kiggede til den ene side og skød i den anden, fortalte hun efter kampen.

Bagud med 2-0 gav gæsterne ikke op. Kort tid efter fik de tilkendt et straffespark. Holdets topscorer Elisa scorede sikkert til 2-1, som også blev slutresultatet.

Da der manglede 10 minutter af kampen, blev hjemmeholdet ramt af et gult kort til Karla. Det kostede korrekt ti minutter på sidelinjen, så de var en mand i undertal.

Udeholdet forsøgte nu at kaste flere frem på banen. Det så ikke ud til at påvirke modstanderne, og de red stormen af og kunne fortjent vinde kampen.

I næste runde skal værterne op imod de dygtige piger fra Nørre Fælled Skole. Det kunne Louise bekræfte.

- Jeg kender og spiller sammen med et par stykker i Sundby, sagde hun.

Der er stor mulighed for, at Louise skal spille direkte overfor sin klubkammerat Lavanya Andreassen, der spiller venstre back hos Nørre Fælled Skole.

-  Det bliver svært. Jeg tror vi skal fokusere på at spille offensivt og ikke så meget på det defensive, tilføjede hun.

Gæsterne kunne være deres indsats bekendt. Det var en trods alt glad 'Krig', som efter kampen lovede, at holdet ville komme igen til næste år, hvor de fleste af pigerne stadig går på skolen.

Hør N. Zahles Gymnasieskoles Amalie og Louise fortælle om kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen