TV: Skarphed til forskel

Kynisme: Slog til i rette tid

Det blev en meget lige kamp, hvor hjemmeholdet var skarpest og vandt. Foto: JJØ
Det blev en meget lige kamp, hvor hjemmeholdet var skarpest og vandt. Foto: JJØ

Der var masser af elever på sidelinjen, selvom det småregnede, da Valhøj Skole tog imod Præstemoseskolen i tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hjemmeholdet måtte til kampen give afkald på to af sine profiler Denzel Akyirem og Emre Secilmis, som begge skulle i kampe senere på dagen for B93.

- Det tager vi med sindsro, sagde træneren, så er der andre,der må træde i karakter. Vi har fokus på dem, der er med, og håber de kan bringe os videre til næste runde.

Men helt ude af kampen var de nu ikke. Det var eksempelvis Denzel, der stod for opvarmningen af sine holdkammerater. Og det blev gjort med stor myndighed.

På et tidspunkt lød fra Denzel.

- Er der noget, du ikke forstod? Og så blev der rettet ind og varmet grundigt op.

Se kampfakta her.

Se også: Skarpest fra pletten

Livlig start og god opbakning
Kampen kom i gang, og hjemmeholdet blev kraftigt støttet af et medlevende publikum. Bare de vandt en tackling, lød der klapsalver fra de opstemte tilskuere. Det var tydeligt, at forsvaret hos hjemmeholdet var i ny opstilling. Inden de havde fundet sig helt til rette,kiksede kommunikationen, og det bragte Joakim Møllnitz frem til udeholdets første chance, men han sparkede ved siden af mål.

Det gav Præstemose mod på mere, og de tiltvang sig spillet og havde bolden mest, men det førte ikke rigtig til noget. Det skyldtes blandt andet, at Jonas Lund havde fundet sig til rette i midterforsvaret. Han styrede hjemmeholdets forsvar på glimrende vis. Godt støttet af holdets altid positive målmand Sergen Jajovski, der hele tiden kom med gode råd og opmuntringer til sine medspillere. Han bar anførerbindet med stor værdighed ,og han var en fornøjelse at følge.

Men ingen af holdene formåede at vise godt fodboldspil. Det var mere fight end gode afleveringer, og i de første tyve minutter var der ikke et reelt skud på mål.

Med godt syv minutter tilbage måtte kampens dommer hæve det gule kort. Tacklingerne var blevet for voldsomme, og hjemmeholdets Najib Haji måtte gå slukøret forlade banen efter en voldsom tackling.

Hjemmeholdets publikum var mødt talstærkt op for at støtte holdet. Foto: JJØ
Hjemmeholdets publikum var mødt talstærkt op for at støtte holdet. Foto: JJØ

Se også: Driblede sig videre

Gæsterne pressede på
Straks satte Præstemoseskolen et voldsomt pres ind, og det resulterede i to gode skudforsøg. Begge fra Mikkel Bargholz, og begge blev sikkert taget af Sergen i målet.

Valhøj Skole havde rigeligt at gøre med at forsvare sig, og deres bud på offensivt spil bestod af lange bolde frem, eller når holdets dynamo Martin Becker tog bolden til sig og drev den frem. Men ingen formåede at score, så stillingen ved pausen var 0-0.

- Vi har rimelig godt fat.. Prøv om I kan komme ned i bagrummet, hvis deres forsvar kommer for langt frem. Der er hele tiden rum at spille i. Brug nu de rum, lød det fra Valhøjs træner.

Præstemose-drengene fik besked at komme med fuldt tryk de første fem minutter, mens de endnu var i overtal. Men det går ikke altid, som præsten prædiker i kirken og heller ikke her.

Hjemmeholdets Martin Becker spillede en god kamp. Foto: JJØ
Hjemmeholdets Martin Becker spillede en god kamp. Foto: JJØ

Se også: Ulovlig spiller giver omkamp

Værterne i front
Det var Martin Becker fra Valhøj, der i det andet minut tog et ryk i venstre side, da han opdagede, at backen havde placeret sig på den forkerte side af ham. Ingen kunne stoppe ham, og han smækkede et perfekt indlæg indover. Der blev skudt på mål. Keeperen reddede, og bolden sprang rundt i det lille felt, indtil den lille arbejdsomme tekniker Youssef fik fat i den.

Youssef fortalte om målet sådan her:

- Bolden kommer ind fra venstre side i en slags cut back. Jeg får fat i den, og sætter tre mand, inden jeg banker den i kassen.

Føringen til 1-0 efter 69 sekunder af anden halvleg kom noget bag på Præstemoseskolen.

- Det var ikke ligefrem med i vores optakt til anden halvleg, kom det ærgerligt fra holdets træner. Til gengæld kom det tryk, de havde af talt i pausen så med fuld kraft.

Hjemmeholdet blev presset i bund, men det kom ikke noget ud af, og i stedet slog Valhøj kontra. Igen var det Youssef, der var målmager.

- Det andet mål starter med, at jeg lægger bolden ud til kanten og derefter via en slags 1-2 får jeg bolden igen fra Marcus Valla, og så sparker jeg den bare i kassen, sagde Youssef om sit andet mål.

2-0 til Valhøj Skole. Bestemt ikke et udtryk for spillets fordeling, men et udtryk for god skarphed i afslutningerne.

Sergen Jajovski i hjemmeholdets mål spillede en stor kamp og holdt buret rent. Foto: JJØ
Sergen Jajovski i hjemmeholdets mål spillede en stor kamp og holdt buret rent. Foto: JJØ

Se også: Den glemsomme helt

Tingene spidsede til
Kampen spidsede til, og nu brugte begge hold både arme og ben til at tackle og forsvare sig med, og kampens dommer måtte løfte pegefingeren et par gange for at dæmpe gemytterne. Det var stadig Præstemoseskolen, der trykkede på, men alle deres forsøg blev enten blokeret af et godt forsvar eller reddet af holdets glimrende keeper Sergen.

Ca. ti minutter før tid blev dommeren nødt til at vifte med et nyt gult kort. Denne gang var det Marcus Valla fra Valhøj, der måtte forlade banen, og han var selvfølgelig helt uforstående over, at han ikke måtte rive en modspiller i armen.

Det satte hjemmeholdet under endnu større pres, så de trak stort set alle spillere ned i feltet, og Valhøj-spillerne forlod nødigt egen banehalvdel. Selvom de fik et frispark ved midten, var der kun to spillere fremme. Resten var nede i eget felt og forsvare.

Valhøj Skole red også stormen og vandt 2-0. En sejr der blev grundlagt på godt forsvarsspil, og fordi de var skarpe og kunne omsætte deres chancer. Modsat udeholdet der præsterede at undgå at score, selvom de havde en spiller fri en meter foran målet og kun skulle passere Sergen. Når ikke man kan det, så vinder man ikke fodboldkampe.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Valhøj Skole - Præstemoseskolen, 2-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Jonas Lund, Valhøj Skole
Joakim Møllnitz, Præstemoseskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Magnus Thomsen, Præstemoseskolen


Valhøj Skole er nu videre til næste runde, og hvis de får de to oversiddere med igen, er Valhøj Skole farlige for enhver skole.

Se også: Modstod presset

Glad for sejren
Kampens dobbelte målscorer Youssef var meget tilfreds med sejren:

"Det var en helt lige kamp, og jeg synes, de andre var temmelig gode. Men de kunne jo ikke lave mål, og det kunne vi. Altså mig, sagde han lidt stolt.

Han ærgrede lidt sig over, at hans mål ikke var nok til fidusbamsen.

- Men det er er ikke noget at gøre ved. Det vigtigste var, at vi vandt, og nu skal vi spille en kamp mere. Så kan det jo være, at jeg får bamsen der, sluttede Youssef.

Se også: Buller og co. buldrede igennem

Hør hele interviewet med Youssef her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere