TV: Skøjterne skiftet ud med støvler

Ny bane: Ishockey-spiller Mikkel var for en stund på græs og ikke is

Mikkel (th.) kan også på græs. Foto: Lars Preben Jensen
Mikkel (th.) kan også på græs. Foto: Lars Preben Jensen

Der var spænding for alle pengene i kampen mellem drengene fra Buddinge Skole og Munkegårdsskolen.

Udeholdet startede bedst
En nervepirrende kamp, som startede med et spilovertag til Munkegård.

Se kampfakta her

Spillet foregik meget på midten af banen, og de helt store chancer kom ikke i første halvleg. Den bagerste kæde hos Munkegård med Karl Emil, Malte, Thomas og anfører Frederik havde let spil overfor de forsøg, Buddinge kom med.

Amir Ali Sadoun kom således først til chancer i anden halvleg.

Buddinge pressede på for en udligning:


TV: Genial mandsopdækning gav pote

Chancerne manglede
Det var heller ikke de store chancer, Munkegård tilspillede sig. De var farligst på deres hjørnespark, hvor de store forsvarsspillere gik med frem. Blandt tilskuerne blev der også talt om at den manglende effektivitet foran mål.

- Begge hold mangler bare ham, der kan sende den i mål, lød det.

Symptomatisk for første halvleg var det, at den farligste chance var et hovedstød på egen overligger hos Buddinge. Så 0-0 ved pausen.

I anden halvleg kom Buddinge mere med i kampen. Pludselig kom de først på boldene, men de store chancer udeblev stadig. Kort ind i anden halvleg faldt Christian Norring uheldigt ned efter en takling og måtte køres på skade stuen med en skadet skulder.

Endelig kom målet
Vi skulle helt hen til det 19. minut, før vi fik det første mål. Mathias bragte Munkegård foran 1-0, og alle troede så, at kampen var afgjort, og at det kun var et spørgsmål om Munkegård-sejrens størrelse.

TV: Bedste venner stod overfor hinanden

Men Bud Amir ville det anderledes.

Amir modtog bolden et par meter uden for feltet og tog chancen med et velplaceret skud, som endte oppe i krogen. Amir kunne se bolden gå ind bag den ellers velspillende Oliver i målet.

Kort efter kunne Buddinge været kommet foran 2-1, men det blev til en nødbremse. En lang bold blev spillet frem mod Nicolai Nielsen, som fik en friløber, men han blev fældet få meter uden for feltet af Karl Emil. Frispark til Nicolai og rødt kort til Karl Emil.

Hør Karl Emils tanker om situationen:


Med en spiller i undertal formåede Munkegård at komme foran, da Andreas med fire minutter igen bragte Munkegård på sejrskurs på en kontra. 2-1.

Her forklarer Andreas om målet:


Nu kastede Buddinge alt frem i håb om en udligning. Udligningen kom ikke, og med et minut igen fik Mikkel Eksing en kontramulighed, som han scorede på. 3-1 til Munkegårdsskolen, som blev kampens resultat.

Og nydeligt mål af Mikkel, som ellers ikke spiller fodbold til daglig. Han går til en helt anden sportsgren.

- Jeg spiller ishockey i Rødovre og træner seks-syv gange om ugen og spiller kamp to-tre gange.

Kæmpede for at samle et hold

Selvom Mikkel kun er 15 år, spiller han både på U17 og U20. Og af og til spiller han også med de voksne i den næstbedste række. Drømmen er da også klar:

- Den er at komme på et akademi i enten Sverige eller USA, slog han fast.

- Jeg satser 110% på ishockey.

Han og holdet bør dog også fokusere lidt på den kommende kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold. De er i hvert fald videre til næste runde efter den flotte sejr.

Interview med Mikkel: