TV: Snørede sækken inden pausen

Var skarpe: Mathilde Vangsgaard scorede hattrick og tog derefter en slapper

Mathilde Vangsgaard fik en pause efter sit hattrick. Foto: Lasse Schiolborg
Mathilde Vangsgaard fik en pause efter sit hattrick. Foto: Lasse Schiolborg

Vejret var fantastisk godt, og der var to hold, som begge var helt klar til et lokalderby på Friheden Stadion. Der blev virkelig gået til vaflerne i pigekampen mellem Engstrandskolen og Holmegårdsskolen.

Se kampfakta her.

Vejret var fantastisk, da de to hold tørnede sammen på Friheden Stadion. Foto: Lasse Schiolborg
Vejret var fantastisk, da de to hold tørnede sammen på Friheden Stadion. Foto: Lasse Schiolborg

Hjemmeholdet godt fra land
Engstrand startede bedst med mange gode forsøg i starten af kampen. Saniya lå på venstrekanten og tog flere gode løb og sørgede for, at Engstrandskolen var godt med.

Langsomt men sikkert fik Holmegårdsskolen arbejdet sig ind i kampen, og pludselig var rollerne byttet om. Efter godt ni minutters spil fik de hjørne, og pludselig havnede bolden i venstre side, hvor Mathilde Vangsgaard dukkede på og med et hårdt vristspark bankede hun bolden i mål.

Herefter gik det stærkt. Kort efter pressede Holmegårdsskolen igen hårdt på, og Marie Holm kunne gøre det til 2-0. Så var Mathilde pludselig i hopla. Konstant gjorde hun det svært for Engstrandskolens forsvarsspillere med et fantastisk antrit og altid direkte mod mål. Hun kom igen på måltavlen inden pausen, hvor hun løb sig fri af forsvaret og hårdt sparkede bolden ind. I alt fik hun scoret tre mål og var sammen med Marie Holm konstant farlige foran mål. Holmegård-holdet gik til pause foran 5-0.

Zina zigzaggede gennem forsvaret

Blev mere lige
I pausen var det tid til at få snakket tingene igennem for Engstrandskolen, og det satte ekstra gejst på holdet.

Engstrandskolen fik snakket tingene igennem i halvlegen og kom ud til anden halvleg med kæmpe gejst. Foto: Lasse Schiolborg
Engstrandskolen fik snakket tingene igennem i halvlegen og kom ud til anden halvleg med kæmpe gejst. Foto: Lasse Schiolborg

I anden halvleg var kampen meget mere lige, og der var flere chancer i begge ender, men det var Holmegårdsskolen, som trak det længste strå og vandt kampen med 6-1.

Vi fangede Mathilde Vangsgaard, da hun var ude for at tage et velfortjent hvil:

Det var fantastisk at se, at Engstrandskolen ikke bare gav op, men gav den fuld gas hele vejen igennem.

Engstrand kæmpede for at få flere mål:

Hos Engstrandskolen fik Saniya Maecklenburg fidusbamsen for en kæmpe fight, og hos Holmegårdsskolen var det Marie Holm, som med sine to mål var med til at afgøre kampen. Engstrandskolens målmand Liv fik fairplay for mange gode redninger og positive indstilling, selvom der gik en del mål ind.