TV: Spænding til det sidste

Dramatik: Måtte afgøres fra pletten

Gæsterne kunne til sidst juble efter en vild kamp, der blev afgjort fra pletten. Foto: Søren Møller
Gæsterne kunne til sidst juble efter en vild kamp, der blev afgjort fra pletten. Foto: Søren Møller

Drengekampen på B1903’s kunststofbane kunne med rette kaldes kampen om Hellerup. Opgøret stod mellem Dyssegårdsskolen og Maglegårdsskolen. De to hold stod godt til hinanden, og vi fik et brag af en kamp.

Inden kampen fortalte Maglegårdsskolens anfører Cornelius Allen, at de ikke havde spillet op til deres bedste i deres første kamp.

- Vi skal i dag spille vores spil og ikke kigge så meget på vores modstander. VI skal lægge et stort pres lige fra start af, og jeg håber, de vil blive overrasket. Vi har en tre-fire nye med på holdet i dag. Det er måske en forbedring af holdet, men jeg synes, de andre er ligeså gode. Jeg starter selv igen i midtforsvaret, men skulle det blive nødvendigt, ja så rykkes jeg frem, sagde Cornelius før kampen.

Se kampfakta her.

Se også: Ostemad var afgørende

Dårlig start
Og allerede efter kun tre minutters spil kunne det blive nødvendigt, for her scorede Oscar Keyper for hjemmeholdet og gjorde det til 1-0. Ændringen kom hurtigt fra Maglegården der rykkede 'Corner', som han kaldes blandt venner, op i angrebet.

- VI kom aldrig i gang med vores presspil, fortalte Cornelius efter kampen og tilføjede:

- Vi faldt tilbage, og den plads skulle de åbenbart ikke have. Vi blev også lidt chokerede over den fysik, de lagde for dagen.

Kort inden pausen kunne Joel Hald dog udligne til 1-1. Helt lige ved pausen men det skulle vise sig langt fra at være den sidste scoring i kampen.

Åbningen på anden halvleg blev med et pres fra Maglegården. Men som det så ofte går, når et hold presser, så giver det åbninger i den anden ende. Midt i halvlegen fik Noah Rosenstock bragt Dyssegården foran med sin flotte scoring efter et gennembrud i venstre side.

Nu skulle gæsterne igen frem på banen, og allerede minuttet efter fik de tilkæmpet sig et straffespark, som Alfred Jagd sikkert satte ind bag Malthe Sørensen i hjemmeholdets mål. 2-2 var nu stillingen, og det begyndte at ligne en straffesparkskonkurrence.

Begge mandskaber havde mange chancer i et opgør, hvor der var spænding til det sidste. Foto: Søren Møller
Begge mandskaber havde mange chancer i et opgør, hvor der var spænding til det sidste. Foto: Søren Møller

Se også: TV: Checkede ind med manér

Dramatisk afslutning
Men sådan ville Anton Duro det ikke. Med bare to minutter tilbage at spille i scorede han og bragte Dyssegården på vinderkurs.

Nu skulle hjemmeholdet bare køre den sikkert hjem. Men bare 30 sekunder før tid fik de lavet et klodset frispark lige uden for det kriminelle felt. Ludwig Tang var manden, der skulle redde Maglegårdsskolen. Og man kan nok sige, at Ludwig blev dagens helt.

Med et kanon spark følte han den over den opstillede mur, og via underkanten af overliggeren og helt ude ved den fjerneste målstolpe sneg bolden sig i netmaskerne til stillingen 3–3.

Dermed måtte det hele afgøres fra pletten. Her scorede begge hold som en start, så brændte begge hold, så brændte Maglegården, og Dyssegården havde fordel. Så brændte Dyssegården og igen helt lige, så scorede begge hold, og på det sjette spark brændte hjemmeholdet for tredje gang, og så kunne Thor Zacho endegyldigt bringe Maglegårdsskolen videre. En flot kamp var færdigspillet med den rigtige vinder, selvom det holdt hårdt.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Dyssegårdsskolen - Maglegårdsskolen, 5-6

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Arnold Everberg, Dyssegårdsskolen
Ludwig Tang, Maglegårdsskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Luca Hvidt, Maglegårdsskolen

Cornelius Allen udtalte efter kampen:

- Ja, det er helt vildt. Ja, det er en kæmpe forløsning. Konge kasse. Verdensklasse af Ludwig var det der kom over anførerens mundvig.

Se også: Keeper stjal showet

Se Ludwig Tangs frisparksmål til 3-3 her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere