TV: Sundet sejrede

Forskel fra start: Selvom der blev kæmpet igennem, kom en stor-sejr i hus

Pigerne fra Islands Brygge kæmpede, men forgæves. (Foto: Lars Preben Jensen)
Pigerne fra Islands Brygge kæmpede, men forgæves. (Foto: Lars Preben Jensen)

Til dagens lokalbrag på Amager imellem Skolen ved Sundet og Skolen på Islands Brygge var Skolen ved Sundet storfavoritter.

På holdet var mange spillere fra den lokale 1.divisionsklub Sundby Boldklub. Det var spillere fra U13 og U15 fra de bedste rækker i København. Holdets træner Michael er en forælder til en af pigerne, som har samlet et hold fra skolen. Han træner til daglig nogle af spillerne i Sundby Boldklub.

Mange af pigerne kendte hinanden i forvejen på tværs af de to hold. (Foto: Lars Preben Jensen)
Mange af pigerne kendte hinanden i forvejen på tværs af de to hold. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Skolen ved Sundet er vendt tilbage til Ekstra Bladet Skolefodbold efter deres sidste optræden i 2007, hvilket viste sig at være en god beslutning.

Se kampfakta her.

Se også: Lynende start

Islands Brygge skolen havde ca. 150-200 tilskuere på plads, som bar deres heltinder frem, så længe luften holdt.

Pres fra start
Sundet lagde ud med et stort pres. Havde det ikke været for en godt kæmpende Thit i forsvaret og Sofie i målet, havde stillingen ved pausen ikke kun været på 1-0 på det mål Anna-Amalie Kjær scorede efter 19 minutter.

Thit kom af en eller anden grund ikke ind fra anden halvlegs start, hvilket viste sig at være en dårlig ide. Allerede efter et minut kunne Julie score et af sine fire mål. Julie var hele tiden en trussel med sine fine driblinger og fine målnæse. Hun scorede til 2-0, 4-0, 1-5 og 1-6.

Ind imellem Julies optræden havde Anna-Amalie kaldet 'Malle' scoret sit andet mål til 3-0.

På en af de få gange Brygge-pigerne var på besøg i Sundets felt, scorede Emma til 1-4. Emilie sluttede målfesten med sin scoring til 7-1 direkte på frispark.

Mange fine detaljer
Sundets dygtige offensive spillere Siff, Julie, Malle og i glimt Anna viste mange fine detaljer.

De var da alle tre kandidater til fidusbamsen, men det var en anden der løb med fidusen. Kristine Mehlbye satte igennem hele kampen stort set ikke en fod forkert.

Kristine havde mange gode indgreb i forsvaret. Når hun skulle skille sig af med bolden, var det altid med fornuft bag.

Skolen ved Sundet har holdet til at nå langt.