TV: Suveræn sejr

Klar fra start: Pigerne fra Søndermark-holdet vidste godt, hvor målet stod

Pigerne fra Korsager i hvidt kæmpede bravt, men forgæves. (Foto: Lars Preben Jensen)
Pigerne fra Korsager i hvidt kæmpede bravt, men forgæves. (Foto: Lars Preben Jensen)

Fra start var det pigerne fra Søndermarkskolen, der godt hjulpet af den kraftige medvind, lagde et stort pres på Korsager Skoles piger. Allerede efter fire minutter kom den første scoring.

Bolden blev rørt med hånden i feltet, og dommeren dømte straffe.

Valentina omsatte sikkert straffesparket til en 1-0 føring.

Se kampfakta her.

Se også: Spillede i lyserøde skørter

Klart spilovertag
Pigerne fra Søndermark forsatte med at have bolden mest. Det var meget sjældent, at spillerne fra Korsager var gæster på de andres banehalvdel.

Anført af Valentina, Shakira og Merle kom Søndermark-pigerne til mange chancer.

I målet hos Korsager havde Sevgi det ikke nemt. Der blev scoret hele fem gange imod hende inden pausefløjtet.

Det var en nået utilfreds Sevgi, der i pausen udtalte:

— Der var offside eller hvad det hedder på nogle af deres mål.

Fillipa og Zahra forsøgte at opmuntre deres medspillere.

— Lad os nu bare nyde det i næste halvleg og gøre det så godt, vi kan. Hvis de kan score fem mål, kan vi også, lød det optimistisk.

Det gik da også lidt bedre i anden halvleg.

Se også: TV: Shakira Shakira

Fik en basse ind
Søndermark scorede kun fire mål i anden halvleg. Minsandten om ikke Korsager fik scoret et enkelt mål.

Det var en glad målscorer Zahra, der udtalte:

— Jeg havde ikke scoret, hvis det ikke var for mine holdkammerater, og vi var rigtigt glade for, at vi fik scoret.

Kampen sluttede 9-1 til Søndermarkskolen.

Pigerne fra Søndermarkskolen var glade ovenpå den klare sejr. (Foto: Lars Preben Jensen)
Pigerne fra Søndermarkskolen var glade ovenpå den klare sejr. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Det var en kæmpe oplevelse at se og høre det gode humør, pigerne fra Korsager viste efter kampen. Man skulle tro, det var dem, der havde vundet. Der blev sunget, hvem var det, der tabte i dag. Pigerne overstrålede helt vinderne fra Søndermarkskolen.

I næste kamp venter der Søndermarkskolen en noget hårdere modstander.

Højdevangens Skole fra Amager, som vandt deres første kamp 13-0, venter nemlig.

— Dem vinder vi da også over, var pigerne dog enige om.