TV: Trækker fra i toppen

Nervane nummer et: Der er allerede et stykke ned til nummer to på topscorerlisten

Målscorer Nervane fra Niels Steensens Gymnasium kaster sig frem mod bolden, og så har han scoret igen. Foto: Lasse Schiolborg
Målscorer Nervane fra Niels Steensens Gymnasium kaster sig frem mod bolden, og så har han scoret igen. Foto: Lasse Schiolborg

På Øster Allé stod den på lokalopgør mellem Niels Steensens Gymnasium (NSG) og Bordings Friskole.

Vejret var fantastisk, spillere og trænere var klar, men der manglede én ting. En dommer. Hurtigt trådte NSGs træner Quang til, og så kunne kampen gå i gang.

Niels Steensens træner Quang måtte træde til som dommer, og det klarede han supergodt. Foto: Lasse Schiolborg
Niels Steensens træner Quang måtte træde til som dommer, og det klarede han supergodt. Foto: Lasse Schiolborg

Se kampfakta her.

Nervane nettede 10 gange

Hjemmeholdet trak fra
Det startede meget jævnbyrdigt med chancer i begge ender, men så begyndte NSG at røre på sig. En meget velspillende Emgjull Luma satte sig på midtbanen og fordelte flot bolden rundt.

Allerede efter 12 minutters spil brændte det på i Bordings forsvar. Det endte med straffespark, som NSGs farlige angriber Nervane sikkert sparkede ind. Spillet blev presset længere og længere frem, og Bordings forsvar havde nok at gøre med bare at få sparket bolden væk.

Der blev kæmpet bravt i Bording Friskoles forsvar, og målmand Fabian havde travlt. Foto: Lasse Schiolborg
Der blev kæmpet bravt i Bording Friskoles forsvar, og målmand Fabian havde travlt. Foto: Lasse Schiolborg

Det ene angreb efter det andet bølgede frem mod Bordings mål, og pludselig gik det stærkt. NSG lavede det ene flotte mål efter det andet. Lucas Halberg, Engjull Luma og Nervane stod for målene, og NSG kunne gå til pause med hele 5-0.

Vi fangede drengenes topscorer Nervane i pausen:

Spåmand Karla kendte vejen

Forsatte målfesten
Efter halvlegen fortsatte presset mod Bordings mål. Kun enkelte gange lykkedes det for Bording at komme til afslutning i den anden ende. Midt i halvlegen lykkedes det så endelig. Bolden blev spillet op i højre side med små fine kombinationer. Indlægget lå perfekt til Bordings angriber Bastian, som med hælen udplacerede en chanceløs NSG målmand.

Det var dagens detalje, men det ændrede ikke ved, at NSG var overlegne kampen igennem og fortjent vandt 11-1. Den helt store målsluger blev Nervane, som scorede hele seks mål. Han har nu scoret 16 mål i de første to kampe, så mon ikke, der skal holdes ekstra øje med ham fremover.

Hos Niels Steensens Gymnasium fik Emgjull Luma fidusbamsen, og hos Friskole fik Bastian med sit elegante hælmål fidusbamsen. Målmand Fabian Flemming fik fairplay for hele tiden at holde humøret oppe, selvom han blev passeret en del gange.