TV: Tryllerier i venskabets kamp

Kendte hinanden fra klubben: Det var tydeligt at se på banen, at pigerne kendte hinanden godt

Jennifer tryllede for alvor i opgøret. Foto: Lars Preben Jensen
Jennifer tryllede for alvor i opgøret. Foto: Lars Preben Jensen

Dagens kamp var en ud af to kampe mellem Dansborgskolen og Engstrandskolen.

På banen ved siden af spillede drengene, og vi skulle følge pigerne.

De ca. 200 tilskuere fra begge skoler i Hvidovre havde taget opstilling mellem de to baner, så kunne de nemlig følge med i begge kampe på en gang.

Se kampfakta her.

TV: Ingen ville give sig

Dahlia i blå og Signe i rødt spiller til daglig sammen i HIF. Foto: Lars Preben Jensen
Dahlia i blå og Signe i rødt spiller til daglig sammen i HIF. Foto: Lars Preben Jensen

Flotte detaljer
De af tilskuerne, der valgte at følge med i pigekampen fik mange lækre detaljer at se. På holdene var der spillere, der til daglig spiller på HIFs U16-piger, og i dagens kamp var de nu modstandere.

Emma fra Dansborgskolen:

- Det var sjovt, at vi skulle mødes i dag. Men jeg vidste godt, at vi ikke havde nogen chance, da vi ikke har så mange med, der går til fodbold.

Emmas veninde Engstandskolens Dahlia udtalte med et stort smil:

- Jeg regnede med, at vi ville vinde. Da jeg så, at Emma gik ind på mål, håbede jeg, at jeg ville score på hende.

Men Dahlia kom ikke på scoringslisten, men nåede at lægge op til tre mål.

Hør interview med Emma og Dahlia:


Nervane nettede 10 gange
Dahlia måtte kigge langt efter en scoring. Foto: Lars Preben Jensen
Dahlia måtte kigge langt efter en scoring. Foto: Lars Preben Jensen

Stærkt indbyrdes kendskab
At spillerne fra Engstrandskolen kendte hinanden var tydeligt at se. De fik også lagt et pres på de godt kæmpende piger fra Dansborgskolen.

Enkelte chancer blev det til hos Dansborgskolen, men mål blev det ikke til.

Hos Engstandskolen var det Dahlia, Saniya og Signe, der lyste op. Men især én lagde man mærke til. Højrekant Jennifer tryllede med sine driblinger. At Jennifer kan noget med en bold, kan man ikke tage fra hende. Med sine to mål, driblinger og frispilninger til sine holdkammerater var hun hele kampen værd.

Jennifer (i blå) viste storspil i opgøret. Foto: Lars Preben Jensen
Jennifer (i blå) viste storspil i opgøret. Foto: Lars Preben Jensen
 

Spil mod et mål
Ida Larsen startede på mål hos Dansborg, og gjorde det udmærket, men efter 2-0 målet byttede Ida og Emma plads.

Ida kom i angrebet og forsøgte ihærdigt at vende billedet, men overmagten var for stor. Anden halvleg var spil til et mål.

Pigerne fra Dansborgskolen kæmpede og kæmpede, det bedste de kunne.

Kampen sluttede med en 6-0-sejr til Engstrandskolen. Pigerne fra Dansborgskolen kunne stolte slukke tørsten i Carlsberg Sport efter kampen.