Den dejlige efterårssol skinnede lystig, da Gasværksvejens Skole og Ingrid Jespersens Gymnasieskole mødte hinanden på kunststofbanen beliggende indeklemt mellem Bavnehøjhallen og Vestre Fængsel.
De to hold gav hinanden en yderst velspillet kamp, og det blev den lokale skole fra Vesterbro, der løb sig sejren med 4-2. Det kan der ikke indvendes noget imod.
Kendskabets dyst om håneretten
Stærk keeper
Gasværksvejens Skole kom foran efter en halv snes minutter, da Frederik Carlsen pludselig dukkede op i målfeltet og sikkert sendte bold i nettet til 1-0. Kort efter øgede Elias Wallevik til 2-0.
De sidste 30 minutter blev spændende og dramatiske. Der blev skabt store chancer i begge ender. Angriberne fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole havde flere muligheder for at reducere, men misbrugte på det skammeligste. I stedet øgede Yunus Johansen til 3-0, og opgøret synes afgjort. Men de blåblusede fra Østerbro ville ikke give op, og Christian Warburg fik reduceret til 3-1. Opgøret var igen helt åbent.
Knap et kvarter før tid, så lukkede og slukkede Elias Wallevik kampen, da han opsnappede en løs bold efter en fin redning af èn af kampens helt store profiler målmand Mads Thiele. Elias scorede behersket til 4-1 til Gasværksvejens Skole.
Vigtigt at være klar fra start
Satsede alt til sidst
I de resterende 10 minutter fik Gasværksvejens Skole et par gule kort, og derefter satsede gæsterne alt. De fik reduceret til 4-2. Atter var det Christian Warburg.
De sidste minutter blev meget intense med voldsomme tilråb fra begge lejre, men forsvarsgeneralen Johannes Schødt holdt hovedet koldt og fik bolden ud af farezonen gang på gang, ligesom han i ensom majestæt gik solo fra egen bane, men Mads Thiele gik flot ud af målet og tacklede midt på banen.
Johannes' stærke spil var blandt andet medvirkende til sejren til Gasværksvejens Skole, der i næste runde møder Den Classenske Legatskole fra Østerbro.