Ulovlig spiller giver omkamp

Ikke styr på reglerne: To pigehold må på den igen

To gule kort medfører et rødt kort og én spilledags karantæne. Foto: Henrik Schou
To gule kort medfører et rødt kort og én spilledags karantæne. Foto: Henrik Schou

Mandag tog pigerne fra Sortedamskolen imod Søndermarkskolen i 4. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Efter den ordinære spilletid stod kampen 3-0 på tre mål af anfører Jazmin Schultz-Petersen. Sortedamskolen havde dermed vundet kampen.

Det viste sig dog, at Jazmin, der var kampens klart bedste spiller, havde fået to gule kort i kampen forinden. Ifølge turneringsreglementets § 9 havde hun derfor fået én spilledags karatæne og måtte ikke spille kampen mod Søndermarkskolen.

Se også: Reglement for Ekstra Bladet Skolefodbold 2018/2019

Kendelse fra DBU
Situationen er opstået, efter Sortedamskolen blev forkert vejledt af den tilstedeværende referent til kampen mellem Sortedamskolen og Skolen på Nyelandsvej, hvor Jazmin fik de to gule kort. Skolen havde nemlig fået at vide, at to gule kort ikke giver karantæne.

Sådan her lyder kendelsen fra DBU's disciplinærudvalg:

Disciplinærudvalget har behandlet sagen og afgjort, at der skal spilles en ny kamp. Dato for ny kamp skal aftales de to skoler imellem.

I omkampen må Jazmin ikke deltage, da hun skal afsone sin karantæne på én spilledag.

Til grund for afgørelsen ligger, at Sortedamskolen har handlet i god tro, da de benyttede Jazmin i kampen imod Søndermarkskolen.

Kendelsen er endelig og kan ikke ankes. Se evt. turneringsreglementets § 10.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen