Ungt hold sprudlede

Klasse: Med 11 spillere fra 8. klasse, har drengene fra Brønshøj Skole fremtiden for sig

Brønshøj-drengene nettede seks gange i 6-2-sejren over Skolen på Nyelandsvej. (Foto: Søren Møller)
Brønshøj-drengene nettede seks gange i 6-2-sejren over Skolen på Nyelandsvej. (Foto: Søren Møller)

Skolen på Nyelandsvej fik god hjælp af medvinden i første halvleg, da de mødte Brønshøj Skole. De havde bragt sig foran 1-0 efter 10 minutters spil på et meget flot mål, hvor opspillet gik igennem deres midtbane. Med en meget flot aflevering fra Alvin Mazaheri, fik Nicolai Curto vippet bolden uden om Brønshøjs målmand og hjemmeholdet var foran.

Dette udløste et meget stort pres fra Brønshøj Skole. De tilspillede sig en masse chancer, men hele tiden kom der en fod eller andet i vejen for en udligning. Vi skulle hen til det 25. minut inden det lykkedes gæsterne. Det var Jaber fra Brønshøj, der kom igennem Nyelandsvejs forsvar. Dette kunststykke gjorde han igen, da der kun var få sekunder tilbage af første halvleg.

Se kampfakta her.

Her scorer Lirim et af sine to mål. (Foto: Søren Møller)
Her scorer Lirim et af sine to mål. (Foto: Søren Møller)
 

Bange anelser
I pausen hørte man Nyelandsvejens træner, Lasse Kampmann, sige til sine spillere:

— Prøv at spille op langs kanterne. Vi skal jo score for at komme ind i kampen, men scorer de andre til 3-1 og 4 -1 så skal I bare kæmpe det bedste I kan. I må ikke give op.

Se også: TV: Skolefotografen ødelagde det

Der var mange dueller i kampen. Begge hold gik til stålet. (Foto: Søren Møller)
Der var mange dueller i kampen. Begge hold gik til stålet. (Foto: Søren Møller)
 

Og Lasse skulle få ret. I løbet af 10 minutter fik Brønshøj bragt sig foran med 5-1 og kampen var i realiteten afgjort. Alle på Nyelandsvej kæmpede heroisk, men spillerne fra Brønshøj var bare en tand bedre.

Brønshøj Skole har et ungt hold. 11 af spilerne går kun i 8. klasse, så hvis ikke det bliver i år, så mener de selv de er endnu stærkere næste år. Men den tid den glæde. Nu handler det om, at komme langt i år, som drengene sagde.

Se også: Små og snu

1 af 2 Kamp om bolden. (Foto: Søren Møller)
2 af 2 Brønshøj-drengene nettede seks gange i 6-2-sejren over Skolen på Nyelandsvej. (Foto: Søren Møller)