Vadede videre

Gyldne minutter: Knækkede modstanderen på ingen tid

Hjemmeholdet var skarpest i kampen. Foto: Adam Kristoffersen
Hjemmeholdet var skarpest i kampen. Foto: Adam Kristoffersen

En sikker 5-2-sejr gjorde, at hjemmeholdet Vadgård Skole til stor glæde for det talstærke publikum kunne booke billetten til næste runde.

Pigekampen mellem Vadgård Skole og Kvikmarkens Privatskole blev spillet i 'ægte' rammer. Kampen foregik på en skole - og på rigtigt græs. Det gjorde, at der var mange tilskuere, men også at spillerne havde svære betingelse på den tunge bane.

Se kampfakta her.

Se også: Hattrick-Hassan på pletten

Hjemmeholdet i førersædet
I de første 30 minutter bølgede spillet frem og tilbage. 1-0, 1-1, 2-1, og 2-2 blev stillingen. Specielt kan nævnes, at tre af målene blev sat ind på tre minutter lige inden pausen.

Efter pausen kom Vadgård flyvende ud. Hjemmeholdet satte sig massivt på begivenhederne og afgjorde kampen i løbet af de første otte minutter af anden halvleg. Målet til 3-2 blev flot sat ind af den dobbelte målscorer, Laura Jacobi, der var skarp oppe i front.

I kampens sidste minut lukkede værterne kampen med et mål til 5-2. En fuldt fortjent sejr til Vadgård Skole, der sad solidt på anden halvleg. Store roser skal gå til Johanne Jochims, der var en sikker styrmand i det centrale forsvar. For gæsterne var dagens bedste spiller den hårdt kæmpende Celine Gammelgaard.