Værter greb fat om ålen

Hektisk affære: Islev Skole er videre efter en kneben sejr

Værterne i fuld fremdrift. Foto: Stig Sinius Nielsen
Værterne i fuld fremdrift. Foto: Stig Sinius Nielsen

Islev Skole havde lagt fredagens kamp som det sidste indslag, inden eleverne gik på weekend. Det betød, at hele skolen var ude på idrætspladsen for at heppe på deres helte, der skulle op i mod Ålholm Skole. Se kampfakta her.

Begge mandskaber gik ind til opgøret med et fint udgangspunkt, hvor Islev Skole vandt en kneben 3-2-sejr over Hendriksholm Skole i første runde, mens gæsterne fra Ålholm Skole tog til Islev med en stensikker 6-1-sejr i bagagen

"Få jer en oplevelse"
Kort inden fredagens opgør fik spillerne fra Ålholm Skole nogle instrukser fra deres lærer om, at de helst ikke skulle diskutere med dommeren. Det var udelukkende anfører, Alem Hodzic, der måtte henvende sig til dommeren, understregede træneren og sendte sine spillere på banen med følgende ord:

- Gå ud og få jer en god oplevelse - og vinder vi, er det bare et ekstra plus på dagen, sagde træneren.

Ålholm Skole holder vågent øje med Islev Skole, som dominerede fredagens kamp. Foto: Stig Sinius Nielsen
Ålholm Skole holder vågent øje med Islev Skole, som dominerede fredagens kamp. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: TV: Dominans i sikker sejr

Startede bedst
Det var dog Islev Skole, der kom bedst fra start, og især Bobin Sapkota og David Buck, der var teknisk dygtige, gjorde det godt. Men gæsternes forsvar stod ret stærkt – med Burak Atici, Illias Karimi og Mohsan Noor - godt styret af Elias Lucas Andersen. Og samtidig stod Mikkel Laugsand en super første halvleg i gæsternes mål – og holdt buret rent trods presset fra værterne.

Ålholm Skole havde dog enkelte farlige omstillinger, men havde ikke det fornødne held foran Mikkel Jürs i hjemmeholdets mål. Ålholm Skoles anfører, Alem Hodzic, havde dog et par gode forsøg, men skarpheden manglede.

Hektisk duel i feltet. Foto: Stig Sinius Nielsen
Hektisk duel i feltet. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: TV: Tvillinger styrede showet

Fuld fart over feltet
Islev Skole kom ud til anden halvleg i et hæsblæsende tempo, og det overraskede tilsyneladende Ålholm Skole. Og i det andet minut kunne Islevs Lucas Matthiasen lægge et flot indlæg uden om Mikkel Laugsand til en helt fri anfører, Nicolaj Jungvig, der behersket satte en inderside på til 1-0 til hjemmeholdet.

Allerede seks minutter efter stod den 2-0 på et flot frispark – udført af Ari Celik Moazzeni. Så dalede kampen lidt i tempo og intensitet. Islev Skole følte sig tilsyneladende sikre på sejren – men blev brat vækket i det 26. minut af Edis Kolenovic, der pludselig kunne trække sig fri fra værternes forsvar og frækt runde Mikkel Jürs i Islev-målet. Nu stod den 2-1.

Hovedstødsduel. Foto: Stig Sinius Nielsen
Hovedstødsduel. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: Smal sejr i intens duel

Red stormen af
Det sidste minutter blev meget hektiske fra begge skoler side, men hjemmeholdets forsvar fik reddet stormen af – til stor jubel for tilskuerne – og til slutresultatet 2-1 til Islev Skole.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Islev Skole - Ålholm Skole, 2-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Ari Moazzeni, Islev Skole
Elias Andersen, Ålholm Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Mikkel Laugsand, Ålholm Skole

1 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
2 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
3 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
4 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
5 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
6 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
7 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
8 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
9 af 10 Foto: Stig Sinius Nielsen
10 af 10 Værterne i fuld fremdrift. Foto: Stig Sinius Nielsen