Vanvids-comeback

Helt vildt: Var bagud 4-1, men vandt 7-4

Husum Skoles piger leverede et sindssygt comeback. (Foto: Oscar Lossow)
Husum Skoles piger leverede et sindssygt comeback. (Foto: Oscar Lossow)

Fredag tog pigerne fra Husum Skole imod Bordings Friskole. Kampen skulle vise sig at være fyldt med tacklinger, mål og skader.

Se kampfakta her

Kampen startede skidt for Bordings Friskole, der måtte møde op med kun 13 spillere og dermed manglede en udskifter på bænken. Det tog heller ikke Husum-pigerne meget mere end 10 minutters spil, at komme foran 1-0. Og så var kampen i gang.

Kort efter måtte fairplay-modtageren Anna Schmidt udgå med skade. Dermed var der en udskifter færre at bruge af hos Bordings Friskole. Men de gav Husum Skole kamp til stregen og udlignede hurtigt til 1-1. Derefter tog det hele fart.

Eja Kragelund tog sagen i egen hånd og med små Messi-ligende driblinger, gjorde hun det til 2-1, og derefter 3-1 til Bordings Friskole. Da man ikke troede det kunne blive værre for Husum Skole, måtte målmanden Lara Shamsh udgå med et trælår og en markspiller måtte en tur på kassen.

Se også: Imponerende målscore

Se også: Søster-drama

Så skulle der skiftes keeper. (Foto: Oscar Lossow)
Så skulle der skiftes keeper. (Foto: Oscar Lossow)
 

Karla fra Bordings Friskole ville også være med, og gjorde det kort efter til 4-1. Man skulle tro, at kampen var slut for Husum Skole. Men så alligevel. Amina Muse og Cecilia Dudek tog hånd om problemet. De fik i løbet af anden halvleg puttet bolden i kassen hele fire gange til sammen og dermed fik de leveret et fantastisk comeback.

For at putte låg på kampen, tog Ingrid Riis en hurtigt dribletur op ad højrefløjen og sparkede den i kassen. 6-4 nu. Trods en brav kamp fra pigerne fra Bordings Friskole, tabte de kampen 7-4, og røg derefter ud af årets turnering efter et vanvittigt comeback af Husum-pigerne.

Se også: TV: Assist-Dronningen