Vanvittigt målræs afgjort til slut

Skiftedes til at score: Byens Skole og Hay-Skolen fandt målet hele 11 gange i kampen

Qasim scorede hele fem mål i kampen. Foto: Steen Madsen
Qasim scorede hele fem mål i kampen. Foto: Steen Madsen

Selv om solen skinnede fra en klar himmel, var der lyn og torden over banen i Valby, hvor Byens skole tog imod Hay-skolen.

Asger Ammundsen fra Byens og Qasim Ahmed fra Hay sprintede om kap, så det lynede og samtidigt havde de deres lille konkurrence om at score flest mål i kampen.

Se kampfakta her.

Se også: Banens bedste: Fire mål er godkendt

Frem og tilbage
Det blev Asger, der startede festen med at bringe Byens foran 1-0, men i angrebet efter udlignede Qasim til 1-1.

Qasim fejrer én af mange scoringer. Foto: Steen Madsen
Qasim fejrer én af mange scoringer. Foto: Steen Madsen

Herefter var der ca. ti minutters pause i scoringen. Så var Qasim igen på pletten og scorede til 1-2. Tolgahan øgede til 1-3 inden pausen.

I pausen sagde Asger:

- Vi går efter straffesparkskonkurrence, gutter. Så er jeg sikker på, vi vinder.

Se også: Ophedet stemning i skyggen af CL

Målvanvid
Det viste sig ikke at være en umulighed, da der kom gang i anden halvleg. Asger stod for reducering til 2-3 og holdkammerat Johannes udlignede til 3-3. Efter lidt stillingskrig slog Asger til igen med mål til føring 4-3.

Asger fra Byens Skole gik forrest for sit hold med fire mål. Foto: Steen Madsen
Asger fra Byens Skole gik forrest for sit hold med fire mål. Foto: Steen Madsen

Men så var det Qasims tur. Han udlignede til 4-4, inden Asger svarede igen med at bringe Byens Skole foran 5-4.

Nu lignede det en sejr til Byens, men Qasim havde helt andre planer. På to flotte mål sikrede han sejren til Hay-Skolen med cifrene 5-6.

Kampen havde høj kvalitet og bød på rigtigt godt spil fra begge skoler. Men lige så vigtigt blev den afviklet i en sjov og rigtig spændende atmosfære, som begge hold havde stor ære af. Ligesom de to trænere coachede deres hold med intensitet og masser af humor.

Det var en stor sejr for Ekstra Bladet Skolefodbold. Et flot eksempel på, hvordan man afvikler en fodboldkamp.

Tolgahan Kaya spillede en flot kamp og løb med fidusbamsen. Foto: Steen Madsen
Tolgahan Kaya spillede en flot kamp og løb med fidusbamsen. Foto: Steen Madsen