Var oppe i gear

Fodbold af høj klasse: Nervane og hans holdkammerater var oppe imod overmagten

Det sejrende hold fra Københavns Skole og Idrætsakademi vandt med 3-0 i Fælledparken og viste magtdemonstration. Foto: Niels Torp
Det sejrende hold fra Københavns Skole og Idrætsakademi vandt med 3-0 i Fælledparken og viste magtdemonstration. Foto: Niels Torp

Drengene fra Niels Steensens Gymnasium var i dette opgør på hjemmebane, da de skulle møde drengene fra Københavns Skole og Idrætsakademi.

Det var en herlig formiddag i den smukke og naturskønne Fælledparken. Her blev der afholdt en yderst underholdende og velspillet fodboldkamp, som gæsterne vandt fuldt fortjent med 3-0 over deres værter.

Begge hold leverede en god indsats, og der var kampen igennem masser af tekniske detaljer, som glædede de mange fremmødte i dejligt solskin.

Se kampfakta her.

Der var et flot fremmøde til opgøret, men hovedparten af tilskuerne støttede Niels Steensens Gymnasium. De måtte trøste deres drenge efter nederlaget. Foto: Niels Torp
Der var et flot fremmøde til opgøret, men hovedparten af tilskuerne støttede Niels Steensens Gymnasium. De måtte trøste deres drenge efter nederlaget. Foto: Niels Torp

TV: 'Uglerne' svæver videre

Kom godt fra start
Efter en snes minutters spil kom udeholdet foran på et korrekt dømt straffespark, som Jacob Larsen sikkert sendte i nettet. Denne stilling holdt til pausen, hvor begge hold fik gode råd fra deres engagerede lærere.

Efter ti minutters spil i anden halvleg øgede gæsterne til 2-0 på et smukt langskud fra Sylvester Ryle, der sad tæt op ad målstolpen.

Derefter gik luften lidt ud af matchen, da hjemmeholdet mistede gejsten og troen på sejr.

Det blev dog til lidt sporadiske angreb, men målmanden Benicio Pena havde en stille dag på kontoret uden de store redninger.

Det blev også 3-0, da Victor Andersen scorede med indersiden ved den bagerste stolpe.

Adam Bjerrum var målmand på hjemmeholdet. Han havde mange gode redninger, men måtte sammen med holdkammeraterne overgive sig til en bedre modstander. Han fik fairplay-håndklædet. Foto: Niels Torp
Adam Bjerrum var målmand på hjemmeholdet. Han havde mange gode redninger, men måtte sammen med holdkammeraterne overgive sig til en bedre modstander. Han fik fairplay-håndklædet. Foto: Niels Torp

Prøvede sig frem

Måtte se sig slået
Udeholdet leverede en fremragende indsats i opgøret. Alle spillere er meget mobile og flytter sig hele tiden for hinanden. Det betød et flydende, teknisk fodbold, hvor holdet hovedsagelig var i boldbesiddelse langt det meste af tiden.

Modstanderne måtte forgæves løbe rundt i de fikse trekanter og med lidt mere koncentrationen fra angriberne, hvor især den dygtige Txomin Kruger-Johansen havde nogle fæle afbrændere. Så havde værterne ikke sluppet nær så billigt.

- Vi var oppe imod en god modstander, konstaterede hjemmeholdets Nervane Franck. Han spiller til daglig i B1903.

- Vi kæmpede, det bedste vi havde lært. Men vi måtte bøje os for overmagten, tilføjede han.

Han var taknemmelig for den store opbakning fra mange af skolens elever, som havde taget turen nogle få hundrede meter gennem Fælledparken.  

Det bliver spændende at følge gæsternes videre færd i turneringen, da holdet er meget stærkt besat på alle pladser med teknisk dygtige personer med en stor fodboldforståelse.

Det skal lige nævnes, at de tre udskiftningsspillere også er af høj kvalitet, hvilket gør truppen fuldendt.

- Vi har et godt hold og håber på at nå rigtig langt i turneringen, pointerede Victor Andersen. Gan fik tildelt fidusbamsen for vinderholdet efter en stor indsats gennem de 60 minutter.

Københavns Skole og Idrætsakademi er nu videre i Ekstra Bladet Skolefodbold med en sejr på 3-0.

Anføreren Nervane måtte se sig nedkæmpet af overmagten. Foto: Niels Torp
Anføreren Nervane måtte se sig nedkæmpet af overmagten. Foto: Niels Torp

William Vindahl fra Niels Steensens Gymnasium fik fidusbamsen for en heroisk indsats i forsvaret, men det var ikke nok. Foto: Niels Torp
William Vindahl fra Niels Steensens Gymnasium fik fidusbamsen for en heroisk indsats i forsvaret, men det var ikke nok. Foto: Niels Torp

Victor Andersen fik fortjent fidusbamsen for sit hold efter en fremragende indsats. Foto: Niels Torp
Victor Andersen fik fortjent fidusbamsen for sit hold efter en fremragende indsats. Foto: Niels Torp