Videre uden problemer

Klasseforskel: Gav ikke modstanderen en chance

Foto: Mathias Olsen
Foto: Mathias Olsen

Der var lagt op til en rigtig god kamp mellem to gode hold, da der skulle spilles kamp mellem Damhusengensskole og Korsager Skole.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Spænding til det sidste

Jævnbyrdig start
Kampen startede meget lige, hvor begge hold skulle lige skulle se hinanden an. Det første mål kom efter et hjørnespark, hvor Korsager Skole ikke fik clearet bolden, og så kunne Mads Andersen bringe Damhusengensskole på 1-0. Herefter bølgede kampen frem og tilbage, men det var Damhusengensskole, der kom på 2-0 efter en god duel mellem Ardit Nesimi og Korsager Skoles dygtige kaptajn Valbon Nielsen.

Ardit trak sig sejrsrigt ud af duellen og scorede til 2-0 efter et godt skud. Lige før pausen kom Damhusengensskole også på 3-0 efter et mønsterangreb, hvor Osman Addo leverede fantastiske driblinger og en flot assist til Mads Andersen, som rundede målmanden og gjorde det til 3-0. Korsager Skole lod sig dog ikke slå ud, og de havde et fint forsøg på frispark, som dog gik over mål lige inden pausen.

Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da en af kampens helt store oplevelser slog til igen. Osman Addo kom alene med målmanden, rundede ham og trillede bolden i mål til stor jubel for de mange elever for Damhusengensskole, der var dukket op for at heppe på holdet.

Korsager Skole var dog fortsat ikke slået ud, og de blev ved at spille med, og de fik belønning med 15 minutter igen, da Rushan Redzepi reducerede til 1-4 med et flot skud i det lange hjørne. Generelt havde Korsager Skole mange dygtige spillere, men specielt kantspilleren Bujar Ameti var en dygtig dribler og var meget pågående i sit spil.

Damhusengensskole lukkede dog kampen med ti minutter tilbage, da Nicklas Christoffersen dukkede op på hjørnespark og headede bolden i mål til 5-1. Kort før tid fik Ardit Nesimi lov at lukke opgøret, da han scorede til slutresultatet 6-1 efter klumpspil i feltet, og Damhusengensskole er hermed klar til 3.runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se også: TV: Vendte truende nederlag

Grundet manglende referent fra DBU til denne kamp er dette referat skrevet af en af kampens tilskuere.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere