Zoom: Højdevangens Skole - Damhusengens Skole

Drenge: Der er lagt op til et underholdende opgør

Højdevangens Skole tager på torsdag imod Damhusengens Skole i drengenes kredsfinale i Storkøbenhavn. Foto: Ekstra Bladet
Højdevangens Skole tager på torsdag imod Damhusengens Skole i drengenes kredsfinale i Storkøbenhavn. Foto: Ekstra Bladet

Torsdag 29. november klokken 11.00 er det tid til den sidste kredsfinale i år, når drengene fra Højdevangens Skole på hjemmebane tager imod Damhusengens Skole.

Højdevangens Skole: En sand målmaskine
Drengene fra Højdevangens Skole har indtil nu i årets udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold været en sand målmaskine. Holdet har lavet intet mindre end 38 mål i seks kampe. Det er imponerende i sig selv. De har derfor spillet sig sikkert videre til kredsfinalen.

Højdevangens Skoles vej til kvartfinalen:

19. september: Højdevangens Skole - Skolen ved Sundet, 8-0

8. oktober: Skolen på Islands Brygge - Højdevangens Skole, 3-6

22. oktober: Højdevangens Skole - Nørrebro Park Skole, 7-2

25. oktober: Skt. Annæ Skole - Højdevangens Skole, 0-5

9. november: Højdevangens Skole - Store Magleby Skole, 7-0

21. november: Åvangskolen - Højdevangens Skole, 1-5

29. november: Højdevangens Skole - Damhusengens Skole, 7-3 (efter forlænget spilletid, 3-3 i ordinær kamp)

Højdevangens Skoles samlede målscore: 41-9

Topscoreren bomber løs
Mål, mål og atter mål. Sådan vil man nok beskrive Højdevangens Skole indtil nu, og holdet råder også over topscoreren hos drengene i Ekstra Bladet Skolefodbold i år. Mahdi Alawie har indtil nu fundet vej til netmaskerne hele 19 gange.

Senest gik det udover Åvangskolen, hvor Mahdi igen var på pletten og puttede bolden i kassen to gange. Han er farlig for ethvert forsvar, og han kan alene gøre forskellen i kampens hede.

Højdevangens topscorer Mahdi Alawie har bombet løs, og med 19 mål er han også turneringens topscorer hos drengene. Foto: Søren Møller
Højdevangens topscorer Mahdi Alawie har bombet løs, og med 19 mål er han også turneringens topscorer hos drengene. Foto: Søren Møller
 

Kender hinanden ud og ind
Drengene på holdet kender hinanden ud og ind. Stort set alle drengene spiller i samme klub, og hele ni af Højdevangens Skoles spillere optræder til daglig i klubben B1908. Samtidig går mange af drengene i klasse sammen

Derfor ved drengene også, hvilke roller de har på holdet, og de arbejder altid stenhårdt for hinanden. Der bliver aldrig givet op, og alle på holdet bidrager hver især.

Holdet står ligeledes rigtig godt på banen, og det er sjældent, at holdet kommer i ubalance. Når man så kommer i ubalance, bliver der altid løbet utrolig meget for at få bolden tilbage på egne fødder. Der er derfor en stor holdånd hos Højdevangens Skole, og alle spillerne får credit for det hårde arbejde.

Interaktivt element

Interaktivt element

Husk, at du kan følge kredsfinalen live på vores Facebook-profil.

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Damhusengens Skole: Kæmper til det sidste
Damhusengens Skole har haft en lidt mere barsk vej frem til kredsfinalen. Holdet var blandt andet ude i to straffesparkskonkurrencer, hvor holdets målmand Asger Vølund blev den store helt. Drengene kæmper til det sidste og giver aldrig op.

Damhusengens Skoles vej til kvartfinalen:

4. september: Kirkebjerg Skole - Damhusengens Skole, 5-6 (efter straffesparkskonkurrence, 2-2 i ordinær tid)

1. oktober: Damhusengens Skole - Korsager Skole,  6-1

22. oktober: Risbjergskolen - Damhusengens Skole, 4-5 (efter straffesparkskonkurrence, 0-0 i ordinær tid)

7. november: Damhusengens Skole - Rødkilde Skole, 4-0

15. november: Damhusengens Skole - Valhøj Skole, 5-0

22. november: Rygaards Skole - Damhusengens Skole, 2-4

Damhusengens samlede målscore:

Arbejder stenhårdt for hinanden
Det kan tit betale sig at arbejde stenhårdt for hinanden. Netop dette gør drengene fra Damhusengens Skole. Ifølge holdets træner, Mathias Olsen, er holdet godt organiseret, og alle drengene kender deres roller til punkt og prikke.

I holdets kamp mod Risbjergskolen var Damhusengens Skole under pres i løbet af kampen, men en rigtig god fight gjorde, at kampen endte ud i en straffesparkskonkurrence, og her var Damhusengen de bedste.

Kampen er et udtryk for, at der aldrig bliver givet op, selvom det måske til tider kan knibe med at få greb om kampen.

Drengene fra Damhusengens Skole har også vundet vej til netmaskerne flere gange. Her jubler de efter en scoring i kredssemifinalen. Foto: Adam Kristoffersen
Drengene fra Damhusengens Skole har også vundet vej til netmaskerne flere gange. Her jubler de efter en scoring i kredssemifinalen. Foto: Adam Kristoffersen
 

Udnytter chancerne
Der skal ikke mange chancer til, før bolden havner i netmaskerne. Godt nok kan det somme tider være svært for holdet at skabe de afgørende chancer, men når det sker, så udnytter de chancerne og gør det onde ved modstanderen.

Indtil videre har Damhusengens Skole lavet 21 mål, og det vidner måske om, at holdet ikke vælter i mål, men det laver altså ikke om på, at drengene er effektive, når det gælder, og det kan blive afgørende i kredsfinalen.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se også: Få styr på foråret

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen