TV: Adrenalinen hamrede gennem kroppen

Var faktisk lidt træt: 'Kragernes' Nicklas Bucio brugte gejsten til at få sig selv i gear igen

Nicklas Bucio (nummer to fra venstre) kunne fejre sit mål til 1-0 i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Nicklas Bucio (nummer to fra venstre) kunne fejre sit mål til 1-0 i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Det holdt hårdt. Men til sidst fik Karensminde-holdet hevet sejr i land i kvartfinalen mod Kragelundskolen. En af de spillere, der havde afgørende betydning var den offensive midtbanespiller Nicklas Bucio.

Nicklas var lykkelig ovenpå sejren i den vigtige kamp.

- Det var jo tydeligt, at begge mandskaber så gerne ville have den sejr, lød det fra Nicklas til Ekstra Bladet Skolefodbold efter kampen.

- Det har fyldt så meget igennem lang tid. Nu er vores store drøm gået i opfyldelse, så det er bare en kæmpe forløsning, fortsatte han lettet.

Se også: Galleri: Karensmindeskolen - Kragelundskolen

'Snydepelsen' havde luret ham
Inden kvartfinalen begyndte blev Karensmindeskolens profil fra kredsfinalen, Snydepelsen, bedt om at pege på en mulig målscorer fra sit hold. Han pegede på Nicklas Bucio. Han fik ret i sin forudsigelse, eftersom Nicklas bragte Karensminde foran med 1-0 kort før pausen. Han spillede i det hele taget en fin kamp fra sin position som offensiv midt. 

- Det er altid svært at vurdere sin egen præstation. Holdet startede jo egentlig godt, men jeg selv lå nok lidt for langt tilbage, lød den ærlige vurdering fra Nicklas.

- Jeg kom ikke helt så meget med i spillet, som jeg gerne ville. Jeg skulle have været lidt tættere på Gustav (Midtgaard red.). Så kunne jeg have støttet ham bedre og måske have opfanget nogle af de løse bolde efter hans mange nærkampe. Han var meget alene helt fremme.

- Efter mit føringsmål blev vi lidt for defensive. Det sad ligesom i os alle, at vi var nervøse for, at de skulle få en hurtig udligning. Og så var det desværre det, der skete lige efter pausen, fortæller Nicklas med ærgelse i stemmen.

Nicklas (th.) var lykkelig ovenpå scoringen til 1-0. (Foto: Henrik Schou)
Nicklas (th.) var lykkelig ovenpå scoringen til 1-0. (Foto: Henrik Schou)

Resten af Karensminde-holdet var meget tilfredse med Niklas' mål. (Foto: Henrik Schou)
Resten af Karensminde-holdet var meget tilfredse med Niklas' mål. (Foto: Henrik Schou)
 
Brugte nerverne som brændstof
Midt i første halvleg virkede det dog som om, at Nicklas var lidt flad for kræfter. Det bekræftede han dog også efter kampen til Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Ja, det må jeg nok indrømme. Vi startede jo helt oppe på hundrede procent. Selvom min kondi skulle være okay, følte jeg mig pludselig temmelig træt.

- Så skulle der graves dybt, og måske var det adrenalinen, der fik mig op på dupperne igen. Efter en scoring, så er man i hvert fald frisk igen. Målet kunne være blevet afgørende, hvis vi havde været lidt dygtigere til at udnytte den plads, Gustav skabte med sin fight helt fremme.

Nicklas og holdet formåede at grave dybt i anden halvleg, da der var brug for det. Han mener, at de klarede sig igennem, fordi de kæmper som et hold.

- Vi har et stærk kollektiv og stabile holdkammerater på alle pladser. Flere af mine holdkammerater har selvtrænet på det sidste.

- Vi var bare sat op og ville have den sejr. Vi blev vist lidt betragtet som underdogs til den her kvartfinale, men vi har vist, at vores sammenhold kan bære os langt.

- Nu tror vi alle på, at vi kan tage det sidste skridt mod finalen torsdag 28. april på TRE-FOR PARK i Odense, lød de afsluttende optimistiske ord fra Nicklas.

Hør Nicklas fortælle om kampens udvikling og sit mål til 1-0 her:

1 af 2 Nicklas Bucios mål i kvartfinalen blev fejret i stor stil. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Nicklas Bucio (nummer to fra venstre) kunne fejre sit mål til 1-0 i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere