TV: Skuffet målscorer: Håbede til sidste fløjt

Kæmpede igennem: Kragelundskolen måtte vinke farvel til turneringen efter kvartfinalen

Ole Thomassen (forrest) fra Kragelundskolen bragte sit hold på 1-1, men det var ikke nok til en plads i semifinalen. (Foto: Henrik Schou)
Ole Thomassen (forrest) fra Kragelundskolen bragte sit hold på 1-1, men det var ikke nok til en plads i semifinalen. (Foto: Henrik Schou)

Kragelundskolen måtte tage hjem fra kvartfinalen med et 2-1 nederlag i bagagen. Selvom 'Kragerne' kæmpede bravt, fik Casper Dyrholm fra Karensmindeskolen alligevel scoret sejrsmålet til slut.

Se også: SLUT: Karensmindeskolen vinder 2-1

Se også: TV: 'Krage-Kongen' kvidrede kvartfinale

Det var derfor en skuffet 'Krage', der mødte Ekstra Bladet Skolefodbold efter kampen.

- Jeg er selvfølgelig skuffet. Det er klart. Vi havde jo håbet, at vi kunne gå videre til semifinalen. Men sådan skulle det ikke gå i dag, lød det fra Kragelundskolens enlige målscorer Ole Thomassen.

Se også: TV: 'Kragerne' satte kløerne i

Bolden faldt ned for fødderne af Ole Thomassen. (Foto: Henrik Schou)
Bolden faldt ned for fødderne af Ole Thomassen. (Foto: Henrik Schou)

Ole Thomassen snød 'Snydepelsen' med målet til 1-1. (Foto: Henrik Schou)
Ole Thomassen snød 'Snydepelsen' med målet til 1-1. (Foto: Henrik Schou)

Den brede trups kamp
Begge mandskaber er stærke kollektiver. Det var derfor ikke nødvendigvis de spillere, som Ekstra Bladet Skolefodbold havde fremhævet op til kampen, der markerede sig i kvartfinalen. Ole Thomassen var én af de spillere, der viste sig frem i opgøret.

Ole er en fysisk stærk spiller. Han har et godt blik for spillet. Han er en typisk boks-til-boks spiller, der løber mange kilometer i løbet af en kamp. Men frem for alt er han en god holdkammerat - både på og udenfor banen.

- Vi har et virkelig godt hold. Det er svært at fremhæve spillere frem for andre, da jeg synes, at vi er virkelig stærke sammen, lød det ydmygt fra Ole.

Kom tilbage i kampen
Selvom Kragelundskolen var bagud med 1-0, gav de aldrig op. Ole Thomassen fik bragt balance i regnskabet med målet til 1-1.

- Efter målet troede jeg faktisk, at vi kunne komme tilbage i kampen. Det virkede som om, at vi fik mere fat, lød det fra unge målscorer.

Kragelundskolen sad faktisk på det meste spil efter Oles mål. Men så tog hjemmeholdet over igen og sendte med 2-1 sejren Ole og resten af 'Kragerne' ud af turneringen.

Hør Ole fortælle om sit mål til 1-1 her: 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere