Efter hver kvartfinale vælger Ekstra Bladet Skolefodbold kampens største profil ud og tildeler denne et øgenavn. I denne uge er kvartfinalerne i vest blevet spillet.
Få overblikket over øgenavnene her.
Disse fire hold er klar til semifinalerne
'Pandebåndet'
Casper 'Pandebåndet' Dyrholm var allerede i fokus med sit pandebånd i kredsfinalen, hvor han fejrede sejren med noget af et jubelbrøl. I kvartfinalen fik han afgørende betydning, da han scorede sejrsmålet til 2-1 med få minutter tilbage af kampen. Øgenavnet lå lige til højrebenet, da Casper altid spiller med sit pandebånd.
TV: 'Pandebåndet' blev den store helt
'Fighter-Vilja'
'Fighter-Vilja' Pedersen fik allerede sit øgenavn i kredsfinalen. Hun kæmper med alt, hvad hun har. Det gjorde hun også i kvartfinalen, hvor hun scorede det udlignede mål for Ungdomsskolen Ry og dermed sikrede holdet en straffesparksafgørelse. Her tog Vilja målhandskerne, og Ry blev klar til semifinalen.
TV: 'Fighter-Vilja' igen dagens helt
'Veteranen'
Ida 'Veteranen' Eriksen fik sit navn i kredsfinalen. Hun var nemlig allerede i kredsfinalen som 11-årig i 2011. Det gør hende til lidt af en veteran. I kvartfinalen scorede hun tre mål og indtog dermed førstepladsen på pigernes topscorerliste foran Agnes 'Dronningen' Høybye.

TV: 'Veteranen' det fynske mareridt
'Jordbærhjelmen'
Tobias 'Jordbærhjelmen' Lading fik sit øgenavn af åbenlyse årsager. Han har nemlig meget rødt hår. Tobias fik allerede sit øgenavn i kredsfinalen, hvor han gik forrest i forsvaret. I kvartfinalen viste han igen stort spil og lukkede fuldstændig Løjts angriber 'Lyseslukkeren' ned.