ZOOM: Johannesskolen - Vestegnens Privatskole

35 mål i efteråret: Kan 'Snørrebåndet' snørre 'Måldronningen'? 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

På torsdag får vi at se, om den københavnske måldronning, Agnes Høybye, kan holde niveau, eller om Viktoria 'Snørrebåndet' Bindslev kan snørre dronning Agnes og Co. Det bliver et brag af en pige-kamp mellem de skarpe piger fra Vestegnens Privatskole og de monster-scorende piger fra Johannesskolen.

Vi ser nu nærmere på de to hold. Vi kigger på deres profiler, holdenes vej til kvartfinalen, deres styrker og hvor de kan forbedre sig. Vi starter med hjemmeholdet.

JOHANNESSKOLEN

Noget der helt sikkert karakteriserer Johannesskolen er deres tårnhøje målscore, hvilket gør dem superfarlige i den kommende kvartfinale. Holdets samlede målscore ligger nemlig på intet mindre end 61-3. De har altså kun lukket sølle tre mål ind i eget mål i efteråret. Johannesskolen er ikke bare gode til at score mål. De er også gode til at holde bolden væk fra eget net. Dette er blandt andet takket være den bundsolide keeper Caroline Flex, som har stået på mål i alle syv kampe i efteråret. Caroline Flex er super opmærksom og har en godt overblik. Hun tager stort set alle forsøg på scoringer og har helt sikkert en stor del af æren for holdets flotte målscore.

Holdet har samtidig en stærk spiller i Vera Cancel. Hun var den spiller, som sikrede Johannesskolen en plads i kvartfinalen, da hun scorede sejrsmålet til 1-0 mod Nexø-pigerne i kredsfinalen. Vera er en farlig midtbanespiller, som altid er hurtig og har et godt øje for bolden. Vera har spillet med i alle syv kampe i efteråret, og hun scoret otte mål for holdet indtil videre.

Se tv-klip med Vera Cancel her:


Måldronningen
Endelig er der Agnes Høybye. Hun er uden tvivl holdets 'måldronning' og er på ingen måde til at komme uden om. Den farlige midtbanespiller har scoret hele 35 mål i turneringen i efteråret! Hun står altså bag over halvdelen af holdets samlede og meget imponerende målscore i turneringen 14/15. Agnes er en spiller, som er gjort af noget helt særligt. Hendes vej gennem Ekstra Bladet Skolefodbold de sidste tre år er intet mindre end vanvittig flot. Agnes har igennem disse tre år opnået en målscore på hele 65 mål, hvilket placerer hende på andenpladsen over topscorere i hele Ekstra Bladet Skolefodbolds historie. Hun er kun otte mål fra at slå den nuværende topscorer Fiona Hjartved, som har lavet 72 mål. Kun tre gange i løbet af Agnes' i alt 16 kampe har hun forladt banen uden at score.

Spørger man Agnes selv, er det ikke kun hendes egen skyld, at hun laver så mange mål. Hun mener, at det ligeså meget er en hold-præstation, idet de andre jo lægger op til alle hendes mål. Uanset, er Agnes i hvert fald en stensikker målmaskine, som scorer på stort set alle de chancer, hun får.

'Måldronningen' i nærkamp. (Foto: Henrik Schou)
'Måldronningen' i nærkamp. (Foto: Henrik Schou)

Vejen til slutspillet
Johannes-pigernes største sejr i efteråret var mod Vesterbro Ny Skole, hvor de vandt med hele 20-0. Her lavede Agnes ni kasser. Næst-største sejr var på intet mindre end 17-0 over Randersgade Skole. Her var Agnes igen på måltavlen med hele 10 mål. Dog har alle Johannesskolens sejre ikke været lige store. Blandt andet vandt de kun med ét mål i 3-2 sejren over Skolen ved Bülowsvej. Her scorede Agnes alle tre mål. Men hun var ikke den målmaskine, som hun tidligere havde vist sig at være. Da Johannesskolen endelig nåede til kredsfinalen mod Nexø Skole, endte Johannes-pigerne med en lille sejr på bare 1-0. I denne kamp fik Agnes slet ikke scoret. Til trods for hendes store spil og vanvittige målscore holdt hun sig en sjælden fridag, da holdet vandt over Nexø i kredsfinalen. Hun blev nemlig dækket godt op af Nexø, og det var Vera Cancel, som sikrede Johannesskolen pladsen i kvartfinalen.

For afhængige af 'Måldronningen'?
Kan en svaghed for Johannesskolen være, at det fleste mål afhænger af Agnes? Hvis Agnes har en dårlig dag, er holdet måske ikke lige så stærkt? Holdet skal kunne trække på flere spillere end blot én stor profil. Da Johannesskolen spillede mod Frederiksberg Privatskole, var det en 3-1 sejr, de kom hjem med. Her lavede Agnes to mål og Vera Cancel lavede et, hvilket bevidner, at holdet trods alt har flere stærke spillere end Agnes Høybye. Men hvis Vestegnenes Privatskole har læst på lektien og formår at dække Agnes op, kan dette være en stor svaghed for Johannesskolen. Forhåbentlig har Agnes ikke en dårlig dag i kvartfinalen mod pigerne fra Vestegnen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
 

Johannesskolens vej til slutspillet - resultaterne:

29.08: Johannesskolen - Skolen på La Cours Vej 10-0

22.09: Johannesskolen - Randersgade Skole 17-0

09.10: Johannesskolen - Skolen ved Bülowsvej 3-2

31.10: Johannesskolen - Vesterbro Ny Skole 20-0

06.11: Johannesskolen - Niels Stensens Gymnasium 7-0

18.11: Johannesskolen - Frederiksberg Privatskole 3-1

25.11: Johannesskolen - Nexø Skole 1-0

 

Se interview med Agnes efter sejren over Nexø i kredsfinalen her:

 

Vi ser nu nærmere på Johannesskolens modstandere - nemlig Vestegnens Privatskole fra Sjælland Midt. Vestegns-tøserne skal spille udebane i kvartfinalen, og vi kigger nu nærmere på holdets kvaliteter, svagheder, profiler og meget mere.

VESTEGNENS PRIVATSKOLE

Pigerne fra Vestegnens Privatskole har den vigtige kvalitet, at de er et enormt sammenspillet hold. Halvdelen af sidste års succes-hold er nemlig stadig på Vestegnens Privatskoles pigehold, så mange af spillerne kender efterhånden hinanden rigtig godt. Holdet har et stærkt forsvar bestående af spillere, der også var med i sidste års kredsfinale. Blandt andet Viktoria Bindslev, Astrid Hansen og Stefanie Skermer - desuden er Emilie Bjerre trukket tilbage fra midtbanen og sidste års keeper Meagan Spang er trukket frem fra målet. Pigerne fra Vestegnen tabte kredsfinalen i turneringen 13/14 mod Skolen på Herredsåsen. Dette blev ikke tilfældet i turneringen 14/15, hvor de igen mødte Skolen på Herredsåsen i kredsfinalen. Denne gang slog de nemlig Herredsåsen med 2-1. Det sammenspillede hold og de mange spilleres erfaring kan derfor give Vestegnens piger en fordel i den kommende kvartfinale mod Johannesskolen.

'Snørrebåndet'
Anfører Viktoria 'Snørrebåndet' Bindslev er en yderst talentfuld forsvarsspiller, som har gjort sig ekstra bemærket i flere af efterårets kampe. Viktoria er en af de gravede spillere, som også var med til at føre holdet langt i turneringen 13/14. I efteråret var hun med til at sikre holdets plads i kvartfinalen, da hun scorede et fremragende mål til 1-1 mod Skolen på Herredsåsen. Hele kampen igennem formåede hun at 'binde forsvaret sammen' (Heraf navnet 'Snørrebåndet'), og Viktoria var ubetinget banens bedste spiller i den dramatiske kredsfinale.

Viktoria 'Snørrebåndet' Bindslev i kredsfinalen mod Skolen på Herredsåsen. (Foto: Henrik Schou)
Viktoria 'Snørrebåndet' Bindslev i kredsfinalen mod Skolen på Herredsåsen. (Foto: Henrik Schou)

De to topscorere
Målskytten fra turneringen 13/14, Jasmine Cazimi, ligger stadig øverst på holdets topscorerliste i denne turnering. Med fire mål deler hun denne plads med angrebsspilleren, Camila Schultz, som også har scoret fire mål for holdet. Camila spiller med i turneringen for første gang men har alligevel formået at tilføre holdet endnu mere talent og kvalitet, end de i forvejen besad. Selvom fire mål for en topscorer ikke er specielt højt, har holdet alligevel en sammenlagt målscore på 21-3, hvilket bevidner, at de har mange dygtige spillere, som de kan trække på, når kvartfinalen skal spilles mod Agnes og Co.

Vejen til slutspillet
Holdet har som sagt en samlet målscore på 21-3. Deres sejre har dog varieret en del i størrelsen. Deres tørste sejr ligger på 6-0 i to forskellige kampe. Først over Hedehusene Skole og dernæst over Torstorp Skole. Ellers har det været mindre sejre på 2-1 og 3-0. Holdets måske mest dramatiske kamp i efteråret var deres kredsfinale-opgør mod Skolen på Herredsåsen, hvor Vestegnens piger tog revanche og sendte pigerne fra Herredsåsen hjem. Skolen på Herredsåsen lagde ud med at score til 1-0, hvorefter Viktoria udlignede til 1-1. Dramaet blev afsluttet med en scoring fra Mille Mejlby, som afgjorde kampen og sendte Vestegnens Privatskole videre til forårets kvartfinale. Derudover var Signe Kiss-Madsen en afgørende spiller for holdets sejr, idet hun stod en fremragende kamp. Hun var kampen igennem sikkerheden selv og havde mange flotte redninger.

Super-Signe stod en fremragende kamp, da Vestegnen fik revanche over Herredsåsen. (Foto: Henrik Schou)
Super-Signe stod en fremragende kamp, da Vestegnen fik revanche over Herredsåsen. (Foto: Henrik Schou)

Kan de trumfe Agnes?
Holdet har ikke nogen ovenud imponerende målscore sammenlignet med Johannesskolens vilde målscore på 61-3. Johannes-pigerne har helt præcis scoret 30 mål mere end pigerne fra Vestegnen. Den lave mål-procent i forhold til deres kommende modstandere kan måske gå hen og blive en udfordring for Vestegns-pigerne. De har ikke haft de største sejre i efteråret, og det kan godt ende med at bide dem bagi, hvis 'Måldronningen' kommer på banen og tromler igennem med den ene scoring efter den anden. Til gengæld har Vestengens piger den fremragende keeper, Signe-Kiss Madsen, som lukker meget få mål ind. Samtidig er de så godt sammenspillede, så god taktik og ordentlig opdækning af modstanderen kan give Vestegnens piger rigtig meget i den kommende kvartfinale.
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Vestegnens Privatskoles vej til kvartfinalen - resultaterne:

11.09: Vestegnens Privatskole - Skt. Pauls Skole 2-1

26.09: Vestegnens Privatskole - Taastrup Realskole 3-0

02.10: Vestegnens Privatskole - Hedehusene Skole 6-0

20.10: Vestegnens Privatskole - Torstorp Skole 6-0

13.11: Vestegnens Privatskole - Skt. Josef Skole 2-1

19.11: Vestegnens Privatskole - Skolen på Herredsåsen 2-1

 

Se interview med anfører Viktoria 'Snørrebåndet' Bindslev:

 

Spørgsmålet er nu, hvem du tror vinder pige-kvartfinalen mellem pigerne fra Johannesskolen og Vestegnens Privatskole? Bliver det de seje Johannes-tøser med 'Måldronningen' i spidsen, eller bliver det Vestegnengs piger 'Snørrebåndet' og Co.?

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Du kan finde kampen her på kortet, hvor alle kvartfinaler er at finde.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Fakta:

Kvartfinalen bliver spillet Torsdag 16. april klokken 11.00. De københavnske piger fra Johannesskolen møder Vestegnens Privatskole fra Sjælland Midt. Kampen bliver spillet på Johannesskkolens hjemmebane; Frederiksberg IP, kunst på Sønderjyllands Allé. Find vej til pige-kvartfinalen HER.

Se vejret for kampen HER

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere