Torsdag 14. april kl. 11 skal den sidste semifinalist findes. Peder Lykke Skolen møder Vemmelev Skole.
Peder Lykke Skolen: Hæsbæsende tempo
Drengene fra Peder Lykke har været igennem nogle intense kampe på deres vej imod kvartfinalen. Kredsfinalen blev vundet efter straffespark i en meget imponerende kulisse.
Det stærke kollektiv
Peder Lykke Skolens hold er et kollektiv. Alle mand kæmper for alle bolde, også selvom de kommer bagud. De giver aldrig op, hvilket også blev bevist i kredsfinalen, hvor de kom bagud efter bare fire minutter. Men de knoklede sig tilbage i kampen og fik vendt den. Det er meget sigende for holdets moral.
TV: Intenst og dramatisk slag om København
Defensivt har holdet haft svært ved at lukke af. De har lukket otte mål ind. Det er dog ikke keeper, Hani Mekkes, skyld. Han har to gange reddet holdet, når de har været i straffesparkskonkurrencer. Begge gange viste holdet nerver af stål og kunne juble efterfølgende.
Midtbanen har været holdets base. Den består af benhårde fightere og dygtige boldspillere.
Galleri: Nyager Skole - Peder Lykke Skolen
Holdet har scoret hele 28 mål. Det vidner om store offensive kvaliteter. Det er således i det offensive spil, at holdet virkelig stråler. Når først de kommer i gang, er de svære at stoppe igen.

De største profiler
Anfører Tugay 'Kaptajnen' Turan går forrest for sit hold. Han er evigt kæmpende og målsøgende. Han vil give ethvert hold problemer.
Han fejrer sine scoringer ligesom Felipe Melo, som det kan ses på billedet. (Felipe Melo er fodboldspiller i Inter Milan, tidl. Galatasaray red.).
TV: 'Kaptajnen' gik forrest foran 1500 tilskuere
Hør 'Kaptajnen' fortælle om kredsfinalen her:
Troels Poulsen er holdets topscorer med ni mål. Han lurer oppe foran og er skarp, når han får chancen.

Lauge Persson er også en vigtig brik for Peder Lykke-holdet. Han har god teknik og hurtige fødder. Han er god til at servere boldene for sine holdkammerater.

Super-sub'en Hassan Hussein kom ind og vendte opgøret mod Nyager Skole i kredsfinale. En god mand at have siddende på bænken. Han har hurtige fødder og kan spille både på midtbanen og i forsvaret.

Se vejret her.
Vemmelev Skole: Hele 11 gengangere
Vemmelev Skole blev klar til kvartfinalen efter et tæt opgør i kredsfinalen. Hele 11 spillere går igen fra sidste sæsons hold. De kender derfor hinanden ud og ind.
Stærk defensiv og en målmager
Vemmelev har et meget homogent hold. Defensiven står stærkt og har kun lukket tre mål ind i hele turneringen. Forsvaret er gode til at bakke hinanden op. Men bag sig har de også en særdeles solid keeper. Mads Kümpel har stået en stærk turnering, og holdet kan være trygt med ham som sidste skanse.
TV: 'Snurretoppen' fik tidlig julegave efter vanvittigt drama
Midtbanen består af en flok virkelig hårdt kæmpende drenge. De giver aldrig op, men fighter fra første fløjt. Samtidig har de fordret angriber Bergmann med sukkerbolde.
Galleri: Vemmelev Skole - Nordvangskolen
I angrebet har huserer netop Bergmann. Christoffer Bergmann har scoret hele 15 kasser. Men når Christoffer bliver lukket ned, som han gjorde i kredsfinalen, kan det være svært at spotte de offensive kræfter.

De største profiler
Mads Kümpel har været en sikker sidste skanse for holdet. Han har kun lukket mål ind i to af holdets seks kampe. Mads har et fantastisk vingefang. Det har han brugt i de to straffesparksafgørelser, holdet har været i. Der har han nemlig været afgørende.

Rasmus 'Snurretoppen' Bagge er en ægte arbejdshest. Han jagter alle bolde og kæmper igennem for sit hold. Rasmus har samtidig lagt op til mange af Bergmanns mål.
TV: 'Snurretoppen' fik tidlig julegave efter vanvittigt drama
Hør 'Snurretoppen' fortælle om kredsfinalen her:
Andreas Lundsted er en rigtig slider på midtbanen. Han kæmper mere end de fleste, og så giver han aldrig op. Andreas er en meget vigtig spiller at have, da han altid går forrest.

Det er svært at komme udenom topscorer Christoffer Bergmann. Selvom han blev lukket ned i kredsfinalen, har han alligevel scoret imponerende 15 mål. Han er lynhurtig og har et godt overblik.

Se eventet for kampen her. Her kan du også stemme på din favorit.