Pigernes topscorerliste

Ditte dominerer: Ditte Østergård ligger solidt på førstepladsen med 30 mål

Ditte Østergård nåede at score 30 mål i denne sæson. Foto: Henrik Schou
Ditte Østergård nåede at score 30 mål i denne sæson. Foto: Henrik Schou

Ekstra Bladet Skolefodbold har nu fundet alle 16 kvartfinalister, der skal kæmpe om den eftertragtede plads i finalerne 25. april.

Der er derfor spillet rigtig mange kampe, og der er blevet scoret rigtig mange mål. 3545 mål har pigerne helt nøjagtigt scoret indtil videre i denne sæson.

Det kommer nok ikke som et chok for nogen, at Aulum Byskoles Ditte Østergård stadig ligger nummer et på pigernes topscorerliste. Med sine 30 mål har hun nemlig været så godt som sikker på sin plads øverst på tronen.

Hun røg dog ud i kredsfinalen, hvor hendes skole mødte Gråsten Skole.

Ny nummer to
Efter Ditte har det dog været mere spændende, hvor Theresa Præst og Isabella Jensen længe har ligget på anden- og tredjepladsen med 16 og 15 mål.

Men sådan ser det ikke ud længere. Sarah Toft fra Frederiksborg Byskole nåede nemlig at score 19 mål i seks kampe. Hun scorede også et enkelt mål i kredsfinalen, hvor hun og holdet dog tabte til Stenløse Privatskole med 2-1.

Sarah, Theresa og Isabella er dog nu alle tre røget ud af turneringen, og det er det fleste af pigerne fra toppen af topscorerlisten også.

Nicoline Schrøder fra Lille Næstved Skole med 13 mål, Anna Krog fra Søhusskolen med 13 mål, Julie Bak fra Rosendalskolen med 12 mål samt Martha Langskov og Cecilie Hornshøj fra Åvangskolen med 10 mål er de eneste fra top 20, der stadig er med i denne sæson af verdens største skolefodboldturnering.

Hvis de har mål i støvlerne endnu, så kan der muligvis blive spænding om andenpladsen. Men der er vist ikke nogen tvivl om, at Ditte Østergård ender som denne sæsons topscorer på pigernes side.

Sarah Toft havde netop scoret sit mål nummer 19 i denne sæson. Foto: Henrik Schou
Sarah Toft havde netop scoret sit mål nummer 19 i denne sæson. Foto: Henrik Schou

Se også: Drengenes topscorerliste

30 mål igen
Sidste år var det Sofie Bredgaard fra Frederiksborg Byskole, der sluttede som nummer et på pigernes topscorerliste. Hun scorede nemlig også 30 mål.

Heller ikke der var der særlig meget spænding om førstepladsen, men der var til gengæld spænding om andenpladsen.

Det kan der også blive i år. Med 19 mål sidder Sarah Toft solidt på andenpladsen nu, men til foråret må det vise sig, om nogle af pigerne har mål nok i støvlerne til at udfordre hende.

Se også: Her er de 16 kvartfinalister

Således ser top ti på pigernes topscorerliste ud:
1. Ditte Østergård, Aulum Byskole - 30 mål
2. Sarah Toft, Frederiksborg Byskole - 19 mål
3. Theresa Præst, Marienhoffskolen - 16 mål
4. Isabella Jensen, Niels Ebbesen Skolen - 15 mål
5. Nicoline Storgaard, Lillebæltskolen - 13 mål
6. Xenia Svendsen, Tornvedskolen - Jyderup - 13 mål
7. Nicoline Schrøder, Lille Næstved Skole - 13 mål
8. Nicoline Kristensen, Gl. Hasseris Skole - 13 mål
9. Anna Krog, Søhusskolen - 13 mål
10. Rosa Gonzales-koba, Guldbjerg Skole - 13 mål

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen