Busk: 'Jeg var så stolt'

Landsholdsspilleren Søren Busk vandt finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold i 1969

- Søren Busks sejrsmål i skolefodboldfinalen. Busk skyder og målmanden kaster sig ud - 'men han når den ikke', genfortæller Søren Busk nu, 42 år senere. Foto: Ekstra Bladet
- Søren Busks sejrsmål i skolefodboldfinalen. Busk skyder og målmanden kaster sig ud - 'men han når den ikke', genfortæller Søren Busk nu, 42 år senere. Foto: Ekstra Bladet

Søren Busk var en af Dynamitdrengene fra de glade 80'ere, hvor det danske landshold skabte sensationer og vandt fodboldhjerter over hele verden. Med 69 på CV'et landskampe var han en af Sepp Pionteks sikre kort, når der skulle sættes hold. Busk kunne spille alle pladser i forsvaret og blev da også flittigt benyttet på alle positioner. Men i ungdomsårene og på Søndervangsskolens skolehold var han en frygtet på den offensive midtbane, da holdet vandt skolefinalen i 1969.

- Efter en meget lige kamp mod Kirsebærhavens Skole røg vi i straffesparkskonkurrence, og den slags er jo altid spændende, hæhæ! Jeg var den sidste sparker og scorede sejrsmålet, fortæller Søren Busk med nostalgisk latter.

Senere på aftenen kunne de lykkelige vindere se billeder fra kampen i tv-avisen i fjernsynet - ingen smal bedrift i 1969. Minderne har sat sine spor i Søren Busk, der altid vil huske de hjemlige bedrifter for Søndervangsskolen, trods en stor udlandskarriere i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig.

- Det var en kæmpestor oplevelse, både for mig, holdet og hele skolen. Jeg gik meget op i skoleturneringen og var med allerede i 7. klasse, så jeg nåede at skrabe fire fidusbamser sammen, som jeg stadigvæk har.

1 af 2 - Søndervangsskolens jublende vinderhold. Søren Busk står som nr. 5 til højre for dommeren og "kigger ud" mod kameraet. Foto: Ekstra Bladet
2 af 2 - Søren Busks sejrsmål i skolefodboldfinalen. Busk skyder og målmanden kaster sig ud - 'men han når den ikke', genfortæller Søren Busk nu, 42 år senere. Foto: Ekstra Bladet
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere