Kender du Preben?

Bliv klogere på Preben Elkjær og gæt, hvilke fire fodboldlegender er på dette billede. Svaret får du nederst i artiklen

- Kan du gætte, hvem de her fodboldlegender fra 80'erne er? Svaret får du nederst i artiklen. Foto: Mogens Berger
- Kan du gætte, hvem de her fodboldlegender fra 80'erne er? Svaret får du nederst i artiklen. Foto: Mogens Berger

Kan du gætte, hvilke fodboldlegender fra 80'erne, der er på dette billede? Svaret finder du nederst i artiklen

For yngre læsere vil Preben Elkjær nok primært være kendt som ham den 'halvgamle' mand, der krydrer Champions League-dækningen på 3+ med sine skægge bemærkninger i tv-studiet.

For folk over 30 har hans navn en nærmest mytisk klang.

Han er almindelig anerkendt som Danmarks bedste fodboldangriber nogensinde med en iøjnefaldende karriere, der strakte sig fra 1976 til 1990, men hvor god var han egentlig?

Han var så god, at:

- Han scorede 38 mål i 69 A-landskampe

- Han tre gange i træk endte som henholdsvis nummer to, tre og fire i afstemningen om Årets Spiller i Europa

- Han i sin debutsæson 1984-85 – i smukt kompagniskab med vesttyske Hans-Peter Briegel – sørgede for, at lillebitte Hellas Verona rendte med det italienske mesterskab for snuden af storklubberne Milan, Inter, Juventus, Napoli og Sampdoria

- Han i sin debut på A-landsholdet scorede begge danske mål i 2-1-sejren over Finland

- Han i 1984 blev kåret til Årets Spiller i Danmark

- Han blev topscorer i hele VM-kvalifikationen før slutrunden i 1986 i Mexico – hvor han i øvrigt med fire mål var turneringens topscorer efter det indledende gruppespil

- Han i 1985 efter en fantastisk solotur scorede med strømpesokken mod Juventus efter at have tabt sin ene støvle på vej mod de zebrastribedes mål

Det var en hurtig gennemgang af Elkjærs bedrifter i en lang og glorværdig karriere – men ifølge hovedpersonen selv er der i øvrigt slet ingen grund til at indvie yngre generationer i hans flotte karriere, for som han på sædvanlig lun Elkjær-facon udtaler:

- Selvfølgelig har ungdommen hørt om mig – der er vel stadig historie på skemaet i den danske folkeskole…!

Kan du gætte, hvilke fodboldlegender fra 80'erne, der er på artiklens billede?Svaret er: Fra venstre, Frank Arnesen, Søren Lerby, Allan Simonsen, Preben Elkjær

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere