Verdens bedste dommer

Peter Mikkelsen vandt turneringen med Gerbrandskolen i 1976, inden han tog fløjten i den anden hånd som international topdommer

- Anfører Peter Mikkelsen, sidenhen Verdens Bedste Dommer, løfter pokalen for Gerbrandskolen til finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold i 1976. Foto: Ekstra Bladet
- Anfører Peter Mikkelsen, sidenhen Verdens Bedste Dommer, løfter pokalen for Gerbrandskolen til finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold i 1976. Foto: Ekstra Bladet

- Vi var skide populære blandt skolens tøser, for det gav jo stjernestatus at være med i turneringen, fortæller Peter Mikkelsen og flækker i en af den slags grin, der får voksne mænd til at lyde som 16-årige skoledrenge igen.

Dengang vandt Peter Mikkelsen - to gange kåret til Verdens Bedste dommer i 1991 og 1993 - turneringen i Ekstra Bladet Skolefodbold for Gerbrandskolen, hvor han var målmand, anfører og genstand for damernes gunst. Det smukke køn havde til finalen medbragt skilte og slagsange som: ’Peter vil, Peter Kan - Peter er en guttermand!’

- Du har ændret frisuren lidt siden 1976...

- Haha, jamen damerne elskede altså også håret!

Far Arnesens bøffer

Selv om det er 35 år siden, husker den tidligere topdommer sin deltagelse i Ekstra Bladet Skolefodbold, som var det igår.

- Jeg kan huske det hele, selv middagen og talerne efter finalerne. Så det er virkelig noget, der har sat sig fast og har haft betydning.

- Efterhånden som vi nåede længere i turneringen, blev vi jo behandlet som professionelle fodboldspillere. Sådan husker jeg det i hvert fald. Vi rejste til Bornholm og spillede også på Sundby Idrætspark, hvor Frank Arnesens far var forpagter og serverede røde bøffer for os. Det var jo stort, siger Peter Mikkelsen.

Selve finalen mod Brundlundskolen blev en dramatisk affære. Kampen skulle afgøres på straffesparkskonkurrence. Peter Mikkelsen reddede et straffespark, men dommeren mente, at han havde hoppet for tidligt. Gerbrandskolen med Peter Mikkelsen i front protesterede højlydt, og i det efterfølgende omspark var sparkeren så nervøs og forvirret, at han skød bolden forbi, så Gerbrandskolen vandt.

- Efter kampen fortalte du Ekstra Bladet: ’Jeg er selv dommer, så jeg kender lidt til psyken i begge lejre. Jeg håbede, at dommerne ikke så min forseelse og hvis han gjorde, havde jeg opnået at gøre modstanderen nervøs. Hvis man ikke tager en sådan chance, er der mål hver gang’. Du forsøgte at snyde dommeren?

- Det kunne jeg have sagt i dag. Sådan er livet, engang imellem må man tage nogle chancer og spille lidt på kanten, hvis man vil noget i sportens verden, lyder det med et blink i øjet fra Peter Mikkelsen.

1 af 2 - Peter Mikkelsen er to gange kåret til Verdens Bedste Dommer, og blev også kåret som årtiets bedste dommer af FIFA. Foto: Claus Bonnerup
2 af 2 - Anfører Peter Mikkelsen, sidenhen Verdens Bedste Dommer, løfter pokalen for Gerbrandskolen til finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold i 1976. Foto: Ekstra Bladet
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen