Drømmen om Parken

Ekstra Bladets Sportskommentator: For 38 år siden var jeg stensikker på en plads i finalen

Parken er toppen herhjemme! (Foto: Ekstra Bladet)
Parken er toppen herhjemme! (Foto: Ekstra Bladet)

ALLE FODBOLDSPILLENDE unge i Danmarkdrømmer om at spille finale i Parken i Ekstra Bladet Skolefodbold, en af verdens største turneringer. Og absolut også en af de allerfineste.

Drømmen havde jeg også, da jeg for 38 år siden tog initiativ til, at Østre Skole i Odense kom ind i kampen. Østre Skole var ikke nogen stor skole, men der var meget fodboldtalent i klasserne. Mange spillede i B1909, men det var slet ikke nok. Dengang kunne vi spille fodbold dagen lang og året rundt, og vi spillede løbende turneringer i frikvartererne.

En kamp gik over tre frikvarter med det store spisefrikvarter som den afgørende halvleg. Timerne imellem blev så brugt til at lave taktik inden den næste styrkeprøve. Især min regnelærer havde svært ved at forstå alvoren af turneringen i skolegården, så det kostede nogle anmærkninger i karakterbogen.

FODBOLD FYLDTE MEGET, og skolen havde både et lille og et stort skolehold som deltog i en lokal skoleturnering i Odense. Vi nåede finalen et enkelt år og tabte helt urimeligt til Hjalleseskolen. Men det var en mindre turnering, og stadig langt fra Parken.

DERHJEMME HOLDT MIN FAR Socialistisk Dagblad og Ekstra Bladet, som han sjældent kunne finde, for den havde jeg sat mig på. Ikke mindst på grund af Sporten. Her kunne jeg læse om Ekstra Bladet Skolefodbold, som der klart var mere schwung over end den lille lokale af slagsen.

Vores gymnastiklærer hed Leif Christiansen, en lille fyr, der ikke delte øretæver ud som så mange andre af skolens lærerkræfter. Christiansen var hyggelig at være sammen med, og han kunne godt lide boldspil. Han var heller ikke svær at overtale, da jeg foreslog, at Østre Skole skulle være med i turneringen. Jeg tror også, jeg fik fortalt ham, at vi nok kunne gå hele vejen og altså skulle til finalen i København. Det havde han heller ikke noget imod.

DER VAR NU OGSÅ ET SPECIELT godt forhold mellem Christiansen og en gruppe af os, der spillede fodbold. Den lokale avis holdt hvert år et stort indendørsstævne i Odense Idrætshal, og her kunne både skoler og klubber stille op. Et år valgte vi at stille op for Østre Skole i stedet for B1909, som vi ellers havde vundet turneringen med tidligere. Det vakte en del postyr og skriverier i de lokale medier. Det kunne Christiansen også godt lide.

MEN NU GJALDT DET ALTSÅ Ekstra Bladet Skolefodbold, og som nævnt havde vi et ganske slagkraftigt hold. Flere fra skolen vandt faktisk nogle år senere Ynglinge-DM med B1909 efter en klar finalesejr over Lyngby. Her var min egen karriere dog stoppet på grund af nogle disciplinære trakasserier.

NÅR SANDHEDEN SKAL FREM, så følte vi på Østre Skole dengang i 1974, at vi kunne slå alle. Det var det, vi snakkede om dreng og dreng imellem i klassen, på trapperne og i skolegården. Vi pustede os selv op, og som de fleste nok har gættet, så punkterede vi hurtigt. Faktisk blev det kun til en enkelt kamp. Drømmen om Parken brast i Sankt Klemens, hvor en forstadsskole med en af vores holdkammerater fra 9’erne sendte os ud i mørket. Jeg fatter det stadig ikke.Min drøm deles hvert år af tusindvis nye, unge fodboldspillende drenge og piger. Heldigvis har jeg fra sidelinjen oplevet mange skolefinaler, og jeg har set ansigterne hos de mange, hvor drømmen er gået i opfyldelse.

DET GIVER KULDEGYSNINGER hvert eneste år, men også et lille stik af misundelse. Hvor ville jeg dog gerne selv have oplevet det. Det tror jeg også Christiansen ville.Under alle omstændigheder var vi på Østre Skole med til at holde liv i fodbolden. Hvilket er en af de smukkeste ting ved Ekstra Bladets turnering. Vi holder liv i fodbolden. Vi tilfører den nyt blod, og det er næppe for meget sagt, at turneringen om nogen har været fødselshjælper for kvindefodbolden i Danmark.

Og Østre Skole? Den eksisterer ikke mere. Men det gør Ekstra Bladet Skolefodbold. Måske endda mere livskraftig end nogen sinde. Herregud. 50 år er jo ingen alder i vore dage.

Når sandheden skal frem, så følte vi på Østre Skole dengang i 1974, at vi kunne slå alle.

Vi holder liv i fodbolden. Vi tilfører den nyt blod, og det er næppe for meget sagt, at turneringen om nogen har været fødselshjælper for kvindefodbolden i Danmark

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere