TV: Skovboskolens uventede helt

Ikke siden de indledende runder havde Skovboskolens Simon Jørgensen scoret, men i semifinalen slog han så til med et drøn af et sejrsmål

Mega-forløsning: Simon Jørgensen (tv) har netop sparket Skovboskolen i finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold 2014-15 (Foto: Henrik Schou)
Mega-forløsning: Simon Jørgensen (tv) har netop sparket Skovboskolen i finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold 2014-15 (Foto: Henrik Schou)

TAASTRUP (EKSTRA BLADET): Selv om det, baseret på antallet af chancer, lå i kortene, at Skovboskolen fra Bjæverskov skulle få scoret mod Borgeskolen fra Taastrup, holdt det hårdt og tog utrolig lang tid, før gæsterne fik netmaskerne til at blafre. Og da det skete, var det fra en spiller, der nok fighter igennem og er vigtig for holdet, men som ikke har scoret siden tredje runde - nummer 6, Simon Jørgensen.

Se kampfakta

- Jeg har kun scoret et mål indtil videre, og det var i runde tre, tror jeg. Så det var fantastisk at score. Og så oven i købet som den eneste.

Se også: Galleri: Borgerskolen - Skovboskolen
Se også: TV: Se karaktererne for Borgerskolen - Skovboskolen
Se også: TV: Hård hund fik gult

- Vi havde på forhånd talt om, at deres keeper ikke var den højeste og heller ikke kunne hoppe så højt, så da jeg fik bolden uden for feltet, trykkede jeg bare til den. Vinden tog den måske lidt, så den dykkede, men det var ren lykke og glæde at se den gå ind, siger dagens semifinale-helt til Ekstra Bladet efter kampen.

Gæsterne var gode til at udfordre Borgerskolens keeper, og der var skud på både stolpe og overligger i løbet af kampen, uden bolden dog ville ind, indtil Simon Jørgensen sørgede for det.

Se superkassen i 'GOLAZOS' indslag fra kampen her

Det er ÆGTE jubel. Simon spæner ud mod bænken for at fejre scoringen (Foto: Henrik Schou)
Det er ÆGTE jubel. Simon spæner ud mod bænken for at fejre scoringen (Foto: Henrik Schou)

Han var glad for at vise sig frem for blandt andre U16-landstræneren Per Holm, der havde taget plads på sidelinjen for at se nogle af Danmarks største talenter udfolde sig i Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Ekstra Bladet Skolefodbold er noget helt specielt. Den er vigtig for blandt andet at vise nogle af de helt unge, der kommer og følger deres skolehold, hvad man kan drive fodbolden til. Kampen i dag kan blive enten fugl eller fisk. Jeg synes Skovboskolen sad på anden halvleg, men nu er Borgerskolen kommet godt tilbage, sagde landstræneren midtvejs i den forlængede spilletid.

Se også: TV: Midtbanestyrmanden strålede igen
Se også: TV: Giftige Chun ikke nok
Se også: TV: Langbenet oprydder

Ifølge Simon var det dog Bjæverskov-holdet, der fortjent vandt, blandt andet fordi de havde forberedt sig godt på modstanderne fra Borgerskolen.

Se også: Læs alt om finalerne

- Vi havde søgt på dem og vidste udemærket godt, hvordan vi skulle spille dem, og hvordan de havde spillet i deres kampe rundt omkring på Sjælland. Så vi aftalte, at sørge for at spille bolden hurtig rundt, fordi vi er bedre end dem med bolden. Derudover skulle vi bare prøve alt, hvad vi kunne på ham målmanden, som var et af deres svage punkter, fortæller Simon Jørgensen.

Se også: TV: Flabede, 'Flyvende' Friis
Se også: TV: Fischer holdt buret rent
Se også: TV: En skuffet anfører

Samtidig var tændingen på holdet så højt oppe, som det kræves at spille finale i verdens største skolefodboldturnering. Et par gange måske for højt, da der blev uddelt et gult kort til begge hold. Blandt andet måtte Skovboskolen spille 10 mod 11 mand de første seks minutter af anden halvleg.

Simon Jørgensen (tv) havde ikke scoret siden tredje runde, men i semifinalen fik han indstillet sigtekornet på det fuldstændigt rigtige tidspunkt (Foto: Henrik Schou)
Simon Jørgensen (tv) havde ikke scoret siden tredje runde, men i semifinalen fik han indstillet sigtekornet på det fuldstændigt rigtige tidspunkt (Foto: Henrik Schou)

- Vi var nok lidt overtændte i et par situationer, men det er jo bedre, end slet ikke at gå ind i dem. Men en advarsel kan selvfølgelig hurtigt komme til at koste. Heldigvis gik det for os, siger målscoreren.

- Det holdt hårdt, men Borgerskolen har også nogle rigtig gode spillere. Det krævede sit, men jeg synes vi var gode til at spille rundt om dem, og vi hang bedre sammen i kæderne, selv om det er et godt hold.

Han ser meget frem til finalen, men mener, at der nok går lidt, før Skovboskolen for alvor går i gang med forberedelserne til kampen mod Dybbøl-Skolen med blandt andre målkongen 'Springloppen'.

- Vi har hørt at de er pænt stærke, og vi har hørt om ham 'Springloppen', men nu skal sejren her i semifinalen lige fejres først, så ser vi på det. Men vi tror da på os selv. Det er stort at komme i finalen, men nu vi er der, tager vi den da, slutter Skovboskolens uventede målscorer og dagens helt, Simon Jørgensen.

Efter kampen blev Simon kåret til 'man of the match' for sin fornemme indsats (Foto: Henrik Schou)
Efter kampen blev Simon kåret til 'man of the match' for sin fornemme indsats (Foto: Henrik Schou)

Se interviewet med Simon Jørgensen efter kampen:

1 af 3 Simon jubler med Skovbo-trænerne. Drengene fra Bjæverskov er klar til finalen i Odense 30. april mod Dybbøl-Skolen (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Simon Jørgensen (i midten) får et anførerkys fra 'Den Flyvende Hollænder' efter sin uhyggeligt vigtige scoring (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 Mega-forløsning: Simon Jørgensen (tv) har netop sparket Skovboskolen i finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold 2014-15 (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere