Umulig at hente

Pigernes topscorerliste: Ditte Østergård har hele 11 mål ned til den nærmeste konkurrent

Ditte Østergård nåede at score 30 mål i denne sæson. Foto: Henrik Schou
Ditte Østergård nåede at score 30 mål i denne sæson. Foto: Henrik Schou

I sidste sæson blev Sofie Bredgaard suverænt nummer et på pigernes topscorerliste. Det lykkedes for hende at score præcis 30 mål. Der er noget, der tyder på, at vinderen af titlen i denne sæson også ender med at have scoret det nøjagtigt samme antal mål.

Ditte Østergård fra Aulum Byskole har nemlig nettet hele 30 gange i denne sæson. Ditte og resten af Aulum Byskole måtte dog forlade turneringen med et nederlag i kredsfinalen.

Ditte Østergård (til højre) sluttede sæsonen med 30 mål. Foto: Henrik Schou Jyllandsyd Pigernes topscorer er ude

Kamp om de sekundære placeringer
Der skal dog ske et mirakel, hvis Ditte skal miste sin plads som nummer et på pigernes topscorerliste. Nummer to, tre og fire på listen har nemlig også forladt turneringen.

Nicoline Schrøder fra Lille Næstved Skole ligger på en delt femteplads med en række piger, men Nicoline er den eneste, der fortsat er med i turneringen. Hun har dermed muligheden for at kæmpe om at rykke lidt frem på listen her i foråret.

Således ser top ti på pigernes topscorerliste ud:
1. Ditte Østergård, Aulum Byskole - 30 mål
2. Sarah Tofft, Frederiksborg Byskole - 19 mål
3. Theresa Præst, Marienhoffskolen - 16 mål
4. Isabella Jensen, Niels Ebbesen Skolen - 15 mål
5. Anna Krog, Søhusskolen - 13 mål
6. Rosa Gonzales-koba, Guldbjerg Skole - 13 mål
7. Xenia Svendsen, Tornvedskolen - Jyderup - 13 mål
8. Nicoline Storgaard, Lillebæltskolen - 13 mål
9. Nicoline Kristensen, Gl. Hasseris Skole - 13 mål
10. Nicoline Schrøder, Lille Næstved Skole - 13 mål